Efter chokfyring: Han skal redde Superliga-klub

Peter Enevoldsen er ny midlertidig cheftræner i Vendsyssel FF og skal sørge for, at klubben overlever i Superligaen

Ledelsen i Vendsyssel FF er ikke rejst ret langt i jagten på den nye cheftræner efter den overraskende fyring af Jens Berthel Askou mandag formiddag.

Det er således det lokale kvindehold Fortuna Hjørrings assistenttræner, Peter Enevoldsen, der overtager roret i de to afgørende playoff-kampe om overlevelse i Superligaen mod 1. divisions nummer tre.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Vi har i den seneste tid ledt med lys og lygte efter ham, vi mener, kan føre os sikkert igennem de to næste kampe. Og valget er faldet på Peter Enevoldsen.

- Peter har masser af erfaring med fodbold på topplan, og vi er sikre på, at han i samarbejde med Jan Michaelsen, der fortsætter som assistenttræner, kan navigere os sikkert igennem de to spændende kampe, der venter, siger sportsdirektør Ole Nielsen.

Peter Enevoldsen har en fortid som assistent i både SønderjyskE og Randers FC og har dermed fælles fortid med Vendsyssels sportsdirektør, Ole Nielsen. Det er planen, at han fra den kommende sæson skal være sportschef i Fortuna Hjørring.

Tidligere på dagen blev både Jens Berthel Askou og assistenten Mike Tullberg fyret efter blot en enkelt sejr i 15 kampe, men fyringen kom alligevel som en overraskelse, fordi der forude venter to altafgørende kampe mod nummer tre i 1. division i slaget om at sikre en plads i næste sæsons Superliga.

Modstanderen findes lørdag, når sidste runde spilles i 1. division. De potentielle modstandere er Fremad Amager, Lyngby og Næstved.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Jens Berthel Askou er fyret i Vendsyssel FF efter længere tids uro i kulissen. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Vendsyssel FF - 20. maj. 2019 - kl. 11:57 Skummer over fyring: Han havde sikret Superliga

Vendsyssel FF - 20. maj. 2019 - kl. 09:29 Superligaklub fyrer træneren

Sønderjyske er presset af mange kontraktudløb. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Riddersholm desperat presset

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere