Superliga-spiller sviner modstander: 'De kan jo ingenting!'

Vendsyssels Jon Thorsteinsson var bestemt ikke imponeret over søndagens modstander

Jon Dagur Thorsteinsson tiljubles for sit frisparksmål mod Sønderjyske. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Jon Dagur Thorsteinsson tiljubles for sit frisparksmål mod Sønderjyske. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Hobro trak sig søndag sejrrigt ud af det nordjyske Superliga-bundopgør mod oprykkerne fra Vendsyssel, da Julian Kristoffersen sikrede en 1-0 sejr i Himmerland.

Alligevel var Vendsyssels islandske landsholdsspiller, Jon Dagur Thorsteinsson, langt fra imponeret over konkurrenter fra Hobro, da han mødte pressen efter kampen.

- De har jo ikke noget i deres hold. De kan ingenting. Vi er et langt bedre hold end Hobro, men de fik målet, og sådan er fodbold jo nogle gange, lød det knivskarpt fra Jon Dagur Thorsteinsson ifølge Nordjyske.

Hobro kunne ikke noget, men vandt alligevel, mener Vendsyssels Jon Thorsteinsson. Foto: Ernst van Norde
Hobro kunne ikke noget, men vandt alligevel, mener Vendsyssels Jon Thorsteinsson. Foto: Ernst van Norde
 

Ifølge Ekstra Bladets udsendte i Hobro var Vendsyssel dog ikke et hak bedre end Hobro. Tværtimod var det fuldt fortjent, at det blev Hobro, som løb med sejren, når der skulle være en vinder, fordi hjemmeholdet viste trods alt en del mere end gæsterne:

Kunne uden bomberen - sjælden sejr til bundprop

Og Jon Dagur Thorsteinsson, der er udtaget til Islands kommende Nations League-opgør mod Belgien og en venskabskamp mod Qatar, havde da også evnen til at kigge en smule indad.

- VI var ikke gode nok på den sidste tredjedel af banen. Vi skabte ikke massevis af chancer, men vi havde mulighederne, men vi kunne bare ikke blive rigtigt farlige. Så vi manglede noget kvalitet i offensiven, sagde Vendsyssels profilerede lejesvend til Nordjyske.

Vendsyssel og Hobro ligger begge i bunden af Superligaen med 15 point sammen med Vejle, der fik ørerne i maskinen i det midtjyske.

FCM tilbage på toppen: Ydmygede 'trænerløse' Vejle

11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen

Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager

Superligaen indefra: Han kan blive Superligaens næste 100 mio. spiller