Vibe takkede nej til megabud fra dansk klub

Dansk klub bød 18 millioner på Lasse Vibe, der sagde nej

Lasse Vibe sagde angiveligt nej til et skifte til IFK Göteborg
Lasse Vibe sagde angiveligt nej til et skifte til IFK Göteborg

Lasse Vibe har hele vinteren været rygtet væk, og tyske klubber og til sidst flere engelske klubber med Reading i spidsen var tættest på at hente Vibe.

Danskeren kom dog ikke væk. Ifølge svenske Aftonbladet bød FC Midtjylland ellers hele 18 millioner kroner på danskeren, og svenskerne sagde ja til et salg.

Se også: Premier League-klubber i dialog med Lasse Vibe

Ifølge avisen takkede Vibe dog nej til det tilbud.

- Jeg har ingen kommentarer til det, så det må du tage med min agent eller Mats Gren. Generelt kan jeg sige, at mit mål var at komme ud til en af de store ligaer i Europa, men det lykkedes ikke, siger Vibe til avisen.

Vibe kan stadig skifte til USA, Kina eller Rusland, men han regner med at blive i Göteborg.

- Det føles dumt at stå og sige, at det bliver Göteborg, og så kommer der måske noget, jeg ikke kan sige nej til, siger Vibe.

Se også: Friske Lasse Vibe-mål: Endnu en klub byder

- At bo i LA og spille i MLS vil ikke være så dumt, men det er ikke noget alternativ, jeg har lige nu. Så det føles mærkeligt at tale om, siger Vibe.

Lasse Vibe scorede to mål på en halvleg i træningskampen mod tjekkiske Jablonec. Heller ikke mod Dynamo Moskva i næste kamp bliver det til 90 minutter for danskeren, der har lidt problemer med underbenet.

Se Lasse Vibes to mål mod tjekkerne:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere