Viborg henter angriber i Sverige

Viborg har for 1,2 millioner kroner hentet svensk-senegalesiske Marokhy Ndione som erstatning for Sebastian Grønning

Viborgs sportschef, Jesper Fredberg, har været på indkøb i Sverige. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viborgs sportschef, Jesper Fredberg, har været på indkøb i Sverige. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Superligaen

I sidste uge solgte Viborg FF sin topscorer, Sebastian Grønning, til sydkoreanske Suwon Samsung Bluewings, og nu er der en erstatning på plads.

Fredag oplyser superligaklubben på sin hjemmeside, at svensk-senegalesiske Marokhy Ndione er blevet hentet til domkirkebyen fra svenske Elfsborg. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han hentet for en pris på 1,2 millioner kroner.

Den 22-årige angriber har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.

Ndione, som er født i Senegal, men har boet i Sverige det meste af sit liv, udfylder ikke bare Sebastian Grønnings plads på holdkortet. Han overtager også danskerens trøjenummer, 9, lyder det.

- Han er en ung og spændende angriber, der har fået en del erfaring fra topfodbold i Sverige, og vi ser et stort potentiale, som vi selvfølgelig tror på, at vi kan forløse i vores miljø, siger Viborgs sportschef, Jesper Fredberg, på hjemmesiden.

Marokhy Ndione har bortset fra et kort låneophold i Örgryte spillet i Elfsborg i hele sin professionelle karriere og fået sin fodboldopdragelse i samme klub. Den 1,92 meter høje angriber har scoret 12 mål i 63 kampe på Elfsborgs førstehold.

- Han er en stor og stærk boksangriber, der samtidig er bevægelig og dynamisk i sit spil, og vi mener, at han er den helt rette profil til vores spillestil, siger Jesper Fredberg.

- Vi får en angriber, der er sulten, og som allerede har vist, at han kan være med på et højt niveau, men som vi også tror på, at vi kan få til at blomstre endnu mere i den grønne trøje.

Viborg overvintrer på Superligaens ottendeplads. Den bedste danske fodboldrække genoptages i weekenden 18. til 21. februar. Viborg skal møde Randers FC.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.