SLUT: Matchfakta fra det jyske lokalbrag

Viborg tager imod FC Midtjylland i første kamp i 15. spillerunde af Superligaen - ekstrabladet.dk opdaterer fra kampen her

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Efter fem kampe i træk uden sejr kunne FC Midtjylland i sidste weekend igen trække sig sejrrigt ud af en Superligakamp, da rækkens tophold besejrede Esbjerg.

I aften gælder det så de midtjyske lokalrivaler Viborg for anden gang i denne sæson. Det første lokalopgør i Herning sluttede 0-0.

- Vi glæder os til sæsonens andet derby. Det var en fantastisk ramme og kulisse, som begge klubbers fans leverede på MCH Arena, og der er også lagt i kakkelovnen på Viborg Stadion, så vi glæder os til at spille i en fantastisk kulisse.

- Vi kommer til Viborg for at vinde, men vi ved, det bliver en tæt dyst mellem to gode hold. Viborg har et stærkt og slagkraftigt mandskab. De har et koncept, som har vist sig at være bæredygtigt, og som er svært at spille imod. Derfor skal vi væbne os med tålmodighed, og så skal vi finde kvalitet i spillet med bolden, siger FCM-træner Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Se også: Interessen for Superligaen stiger

Viborg er en af sæsonens positive overraskelser med 20 point og en femteplads efter de første 14 kampe, men går ind til kampen med et nederlag mod AGF som seneste Superliga-oplevelse.

- Det var en hård kamp for os i Aarhus, hvor vi blev nedspillet og nedkæmpet. Det var ikke en god generalprøve, men jeg synes nu, vi er kommet videre. Vi har brugt ugen fornuftigt og haft et godt møde med spillerne, og vi har før rejst os, når vi har fået en lussing. Det kommer vi også til at gøre igen.

- På det fysiske plan skal vi nok være der, og det får vi også brug for, når vi ved, at FCM kommer med en meget stor fysik. Taktisk ved vi godt, hvordan vi skal dæmme op for dem, og også hvordan vi selv skal komme til chancer. Mentalt skal vi have modet til at udfordre dem, og vi skal have trodseffekten i os igen. Det er ikke første gang, vi står som undertippet, og når alle mand arbejder 100 % koncentreret, så har vi opdaget, at vi kan matche alle hold, siger Viborg-træner Ove Christensen til klubbens hjemmeside.

Se også: Hobro-træner kan afløse Glen Riddersholm

De to hold stiller således op:

Viborg: 1 Michael Peskovic - 2 Jonas Thorsen, 3 Andreas Hagen, 5 Mikkel Rask, 6 Christopher Poulsen, 9 Kevin Mensah, 14 Babajide Ogunbiyi, 16 Aleksandar Stankov, 20 Simon Nagel, 23 Marcel Rømer, 29 Thomas Dalgaard

På bænken: 32 Kevin Ray Mendoza Hansen - 7 Lucas Jensen, 11 Danilo Arrieta, 13 Jeppe Grønning, 18 Nicholas Gotfredsen, 19 Jeff Mensah, 30 Wilton Figueiredo

FC Midtjylland: 1 Jonas Lössl - 3 Kolja Afriyie, 6 Jesper Juelsgård, 8 Petter Andersson, 11 Danny Olsen, 19 Marco Tejmer Larsen, 23 Frank Kristensen, 26 Patrick Banggaard, 32 Kristian Bak Nielsen, 43 Izunna Uzochukwu, 44 Sylvester Igboun

På bænken: 14 Jakob Haugaard - 7 Jeppe Curth, 9 Morten Duncan Rasmussen, 24 Sonni Nattestad, 28 André Rømer, 33 Ebere Paul Onuachu, 36 Rilwan Hassa

Følg kampen i 'Live-tekst'-feltet over artiklen - og se Kristian Baks annullerede mål med hånden her:

<i>TV: Var det Guds hånd, Kristian Bak?</i>

Se også FC Midtjyllands føringsmål til 1-0 her:

TV: Midtjylland foran i 'Hadets Opgør'

1 af 3 Marco Tejmer Larsen bragte FCM foran 1-0 på en ripost i første halvleg. (Foto: Ernst van Norde)
2 af 3 Morten Duncan Rasmussen er blevet lyskeskadet under opvarmningen og overlader pladsen i angrebet hos FC Midtjylland mod Viborg til Frank Kristensen. (Foto: Rasmus Baaner)
3 af 3 Foto: Ernst van Norde
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere