Tre måneders betinget fængsel til Poulsen

Christopher Poulsen er blevet idømt tre måneders betinget fængsel af byretten i Viborg.

Viborgs Christopher Poulsen slipper for en tur i fængsel, efter at han forfalskede en underskrift for at optage et lån. (Foto: René Schütze)
Viborgs Christopher Poulsen slipper for en tur i fængsel, efter at han forfalskede en underskrift for at optage et lån. (Foto: René Schütze)

Christopher Poulsen blev tilbage i april fyret i Silkeborg IF, da han på grund af rod i privatøkonomien forfalskede klubbens økonomidirektør Claus Christensens underskrift. Underskriften skulle han bruge til at oprette en kassekredit på 100.000 kroner i Folkesparekassen i Lysbro.

Efterfølgende blev Poulsen, der nu tørner ud for Viborg, meldt til politiet, og tirsdag fik han sin dom, skriver mja.dk.

Christopher Poulsen blev i byretten i Viborg idømt tre måneders betinget fængsel. Hverken han eller anklagemyndigheden anker dommen til landsretten, og det betyder, at Poulsen slipper for at komme i fængsel. Poulsen erkendte i retten, at han havde forsøgt bedrageri og dokumentfalsk.

Se også: TV: Alle højdepunkter fra det midtjyske drama

Nu ser han frem til at komme videre med sit liv.

- Nu er der sat punktum i sagen, så jeg kan komme til at koncentrere mig fuldt ud om at spille fodbold. Det har bestemt ikke været et sjovt forløb, men jeg er også klar over, at det er selvforskyldt. Jeg føler, at jeg har rejst mig. Men jeg er klar over, at det var meget dumt af mig, og at sagen vil hænge ved mig, siger Christopher Poulsen til Midtjyllands Avis.

Det var hovedsageligt en forfejlet investering i et vindmølle-projekt, som førte til Poulsens økonomiske nedtur.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere