Rask Ove Christensen stopper helt i Viborg

Ove Christensen stopper endegyldigt i Viborg med udgangen af juli. Den tidligere træner er blevet rask igen.

(Polfoto)
(Polfoto)

En knæskade satte i januar en stopper for Ove Christensens virke som cheftræner i Viborg, da han måtte trække sig tilbage.

Ove Christensen blev erstattet af Auri Skarbalius, der skrev under på en toårig kontrakt som ny cheftræner for bundklubben.

Se også: FCM-lejren håber at Viborg redder sig

Siden da har Ove Christensen været igennem et længere forløb med rehabilitering og genoptræning af knæet, men han er blevet frisk igen.

- Det er nu glædeligt, at den forhenværende cheftræner igen er raskmeldt efter sit sygdomsforløb, og klubben meddeler hermed, at Ove Christensen endeligt fratræder sin ansættelse i Viborg ved udgangen af juli, skriver klubben på sin hjemmeside.

Se også: Viborg-træner: Spillerne får blackouts

- Alle i klubben vil endnu engang gerne takke Ove Christensen for en topprofessionel og engageret indsats i Viborg. Vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden, lyder det fra Viborg-direktør Morten Jensen.

Viborg er lige nu placeret på sidstepladsen i Superligaen med to point op til AGF over nedrykningsstregen. Netop Viborg tager imod AGF på søndag i en vaskeægte bundgyser. Der resterer fem spillerunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer