TV: Her bombes AGF mod 1. division

Thomas Dalgaard var skarpretter for Viborg, der med en sejr på 3-0 sendte AGF nærmere 1. division

Kasper Povlsen og AGF måtte kapitulere mod et Viborg-mandskab, der med dagens sejr på 3-0 spillede sig over stregen. (Foto: Claus Bonnerup)
Kasper Povlsen og AGF måtte kapitulere mod et Viborg-mandskab, der med dagens sejr på 3-0 spillede sig over stregen. (Foto: Claus Bonnerup)

VIBORG (Ekstra Bladet):

Viborg har Thomas Dalgaard, mens AGF ikke har nogen, der kan lave mål og stort set kun Martin Jørgensen til at levere de kvaliteter, der skal til for at overleve.

Derfor er det nu næsten umuligt at tro på andet end at traditionsklubben ender med at blive degraderet for tredje gang på otte år.

Det frie fald fortsatte i nedrykningsgyset, hvor AGF tabte for syvende gang i træk.- og i seks af dem har holdet end ikke scoret. Rystende ringe.

Se også: AGF-spiller: Træneren fyret for sent

3-0 blev det til hjemmeholdet i det for begge så vitale opgør, og dermed dermed kravler Viborg op over den kriminelle streg. At det skulle ende sådan var der ikke meget, der tydede på indtil kampens 44. minut.

Indtil da havde der nemlig stået AGF på stort set alt i den kamp.

Men så viste Dalgaard hvor værdifuld han er for sit hold. Næsten for første gang i opgøret lykkedes det før for to Viborg-spillere at ramme hinanden med en præcis aflevering.

TV: Skarp Dalgaard straffer stakkels AGFSe Dalgaard starte AGF-nedturen

Og topscoreren kvitterede, som han skulle, da han fik bolden fra godt kæmpende Nicholas Gotfredsen – nemlig ved at sende den ind bag Emil Ousager i AGF-målet.

Første rigtige afslutning – og scoring. Sådan gør man, hvis man vil overleve… Viborg kan være ligeglade med, at det set ud fra spil og chancer indtil da altså var hamrende ufortjent føring. Væsentligt for dem var, at det var en gigantlussing til de i forvejen skrøbelige AGFere lige før pausefløjtet.

Se også: AGF-formand: Ingen lyst under Sørensen

Den kom de sig aldrig over - og så endte det som ren ydmygelse i 2. halvleg, hvor Dalgaard viste format som oplægger, da han serverede bolden for Kevin Mensah, der nettede til 2-0, mens indskiftede Marcel Rømer gjorde det til 3-0.

Vel omkring 1500 medrejsende AGF-fans sørgede ellers med entusiastisk og meget aktiv stemmebånds-opbakning for at århusianerne fra start næsten kunne føle sig på hjemmebane.

Viborg-AGF 3-0: Se højdepunkterne herSe samtlige højdepunkter fra brundbraget her

Og spillerne kvitterede ved at levere en meget målrettet og koncentreret indsats som også gav gode scorings-muligheder, inden Dalgaard knock-out´en.

De tilfaldt alle Jesper Lange, men den lille fighter er altså ikke skarp nok i de afgørende situationer. Først missede han en kæmpemæssig hovedstødschance, da han fik muligheden tæt under mål.

Dernæst betød en dårlig første berøring, at han ikke fik afsluttet på en ellers fin frispilning fra, Martin Jørgensen. Veteranen var ligeså fremtrædende som eksempelvis landsholdsspiller Casper Sloth igen var fornærmende svag.

Danny Olsen (t.v) kan blive redningsmanden for AGF, hvis traditionsklubben skal forny billetten til Superligaen i næste sæson. (Foto: Ernst van Norde) Superligaen Stort overblik: Overlever din Superligaklub?

Jørgensen var også manden, der med en dybdeaflevering sendte Lange af sted i en løbeduel mod Babajide Ogunbiyi – og det endte med, at de begge faldt ved kanten af straffesparkfeltet.

Dommer Michael Tykgaards forblev tavs, mens AGFerne råbte på nødbremse… Rigtigt eller forkert er ligegyldigt. Det, der er stensikkert er, at AGF mere end nogensinde ligner et kommende 1. divisionshold.

0 kommentarer
Vis kommentarer