Hvad laver han? - Det er vanvittigt

OB-målmand havde for længst grebet bolden, men alligevel hoppede Viborg-angriber ind i hovedet på ham. Efterfølgende forklarede han, at 'det var dumt'. Se episoden her

Hvad laver han? - Det er vanvittigt

Jay-Roy Grot hopper voldsomt ind i OB-målmand Bernat. Video: discovery+

Det så ganske mærkværdigt ud.

Viborg-angriber Jay-Roy Grot forsøgte med en hård afslutning at bringe hjemmeholdet foran i anden halvleg, men OB-målmand Hans Christian Bernat reddede forsøget.

Intet usædvanligt i det, men herefter fortsatte angriberen sin kurs mod bolden og målmanden og hoppede direkte ind i hovedet på Bernat. Grot 'slap' med et gult kort.

Se klippet øverst.

Det så besynderligt ud, da 23-årige Jay-Roy Grot hoppede direkte ind i OB-målmand Bernat. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det så besynderligt ud, da 23-årige Jay-Roy Grot hoppede direkte ind i OB-målmand Bernat. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Han forklarede efter kampen det voldsomme sammenstød.

- Jeg skød på mål og var skuffet over, at den ikke gik ind, så jeg ville hoppe og råbe 'arg', men han kom min vej, så det var ikke min hensigt.

- Det var dumt, at jeg gjorde det. Det var ikke min hensigt at skade ham, siger den hollandske angriber til Eurosport 2.

Flemming Povlsen, der kommenterede kampen på Eurosport 2, var noget overrasket.

- Det er vanvittigt det der. Det ligner jo et rødt kort herfra, hvor jeg sidder. Helt, helt vanvittig aktion efterfølgende.

Opgøret mellem Viborg og OB sluttede 1-1. Oprykkeren ligger nummer ni i Superligaen.

Se højdepunkterne fra kampen her:

Hvad laver han? - Det er vanvittigt