Nedrykning koster første topjob i Superliga-klub

Efter nedrykningen fra Superligaen siger Viborg FF farvel til chefscout Stig Torbjørnsen

Viborgs cheftræner Mølby var skuffet, efter nedrykningen var en realitet. Nu siger klubben farel til chefsout Stig Torbjørnsen. Foto: Ernst van Norde
Viborgs cheftræner Mølby var skuffet, efter nedrykningen var en realitet. Nu siger klubben farel til chefsout Stig Torbjørnsen. Foto: Ernst van Norde

Den danske klub Viborg FF kommer kke til at have en chefscout, mens klubben er at finde i landets næstbedste række.

Klubben og chefscout Stig Torbjørnsen har valgt at gå hver til sit, efter klubben er rykket ud af Superligaen, og det er altså en af de poster, hvor Viborg kommer til at spare.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Vi har været enormt glade for at have Stig i vores organisation, og vi havde håbet på at fortsætte samarbejdet i en ny sæson i Alka Superligaen. Sådan gik det ikke, og nu skal vores ressourcer fordeles anderledes.

- Stig er ekstremt engageret, og lever for fodbolden, så vi har kun positivt at sige. Han har leveret et godt stykke arbejde for os, og vi ønsker ham selvfølgelig alt det bedste fremover, siger direktør Morten Jensen.

Stig Torbjørnsen er ærgerlig over, at samarbejdet ikke kan fortsætte.

- Dette er vel, hvad man kalder en lykkelig skilsmisse. Ingen af os ønskede det, men jeg har forståelse for, at situationen i klubben er helt anderledes nu. Jeg er stolt af at have været en del af Viborg FF, og vi vil selvfølgelig holde kontakten fremover.

- Jeg ønsker klubben alt det bedste, og jeg håber selvfølgelig at se Viborg i den bedste række igen om et år, siger Torbjørnsen.

Se også: Trods fadæse: Viborg holder hånden over træneren

Se også: Ødelagt Viborg-anfører: Fan-uro var voldsom for familierne

Se også: Ville have en 'alvorssnak' med spillerne: Viborg-fans sigtet for uroligheder

Se også: Dyr nedrykning: Siger farvel til halvt hold efter fiasko

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere