Plaget af hjernerystelse: Kan misse weekendens gyser-brag

Viborg-angriberen har endnu ikke kunne træne efter søndagens knockout

Jepper Curth (i sort) er yderst tvivlsom til nedrykningsgyset mod AGF med hjernerystelse. Foto: Christer Holte/Polfoto
Jepper Curth (i sort) er yderst tvivlsom til nedrykningsgyset mod AGF med hjernerystelse. Foto: Christer Holte/Polfoto

Jeppe Curth ser ud til at gå glip af nedrykningsgyset mod AGF på søndag.

Viborg-angriberen er endnu så mærket af den grimme knockout, som han fik i hjemmekampen mod AaB, at han ikke har været på træningsbanen denne uge.

- Jeg havde det egentlig fint efter kampen, hvor jeg havde fået noget smertestillende, men senere på dagen og natten efter begyndte det at være tungt. Jeg følte mig træt og ør, fortæller Jeppe Curth til Ekstra Bladet.

Han gik i græsset efter en luftduel med Kasper Pedersen i starten af AaB-kampen. Hvor AaB-forsvareren kunne fortsætte, så måtte Jeppe Curth bæres fra banen med grim flænge i panden, der måtte syes med fire sting.

Viborg-træner Johnny Mølby ventede flere minutter på at få melding omkring angriberens skade, og det var først, da det fra lægen stod klart, at flængen var så stor, at det ville tage lang tid at lappe den sammen, at Mikkel Vestergaard blev sendt på banen.

En fornuftig disposition fra Viborg-lejren, for det er nu blevet konstateret, at Jeppe Curth har pådraget sig en hjernerystelse.

- Det er svært at sige, hvor lang tid det tager. Det kan være, at jeg er klar i morgen. Det er svært at få et klart billede af, hvor hurtigt det går med at komme over en hjernerystelse.

- Jeg har ikke rigtig tid til at ligge her og ikke lave noget. Men jeg har prøvet hovedskader før, og jeg ved, at det er uforudsigeligt, siger Jeppe Curth, der ikke vil afskrive kampen mod AGF.

- Når jeg er klar, så er jeg klar, men det er en gråzone det her, fordi der er jo ikke nogen fysiske skavanker. Men hovedet bruger man jo til mange ting i fodbold, så det nytter ikke noget at komme i gang for tidligt, siger Viborg-angriberen, der har scoret fire mål mod AGF i de fem Viborg-kampe, han har spillet mod dem.

Kampen på søndag kan udløse en overraskende plads i Europa League-playoff til enten Viborg eller AGF, hvis ellers AaB tager point fra Silkeborg. Det forventes derfor, at der kommer op mod 15.000 tilskuere til kampen.

- Det kunne være en af de fedeste kampe længe, derfor er det også pissehamrende ærgerligt det her, siger Jeppe Curth.

Christian Sivebæk meldes definitivt ude af søndags-gyseren, efter han fik en fibersprængning mod AaB. Den skade sender hurtigløberen på tidlig sommerferie.

Se også: Modstander hyldet af AaB-fans efter blodigt uheld: 'Det rørte mig'

Se også: Blodig skade skæmmer jysk nedrykningsduel

Se også: Viborg-helt overvejede stop: Tænkte på om det var slut

Rafael van der Vaart er med afstand Superligaens bedst betalte spiller. Foto: Polfoto. Sport og Spil Her er oversigten: Så meget tjener de fem bedste i din Superligaklub

Se også: Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere