Randers må lede videre efter Todd-afløser

Johnny Mølby har fredag sat sin underskrift på en ny kontrakt med superligaklubben Viborg

Johnny Mølby bliver i Viborg. (Foto: Gregers Tycho)
Johnny Mølby bliver i Viborg. (Foto: Gregers Tycho)

Viborgs cheftræner i de kommende tre sæsoner hedder også Johnny Mølby.

Træneren for de grønblusede jyder har fredag skrevet under på en aftale, der holder ham i klubben frem til sommeren 2019.

Det oplyser klubben, der ligger nummer otte i Alka Superligaen, på sin hjemmeside.

- Vi er ovenud tilfredse med Johnnys arbejde, og vi ser ham som en meget vigtig mand på vores videre rejse mod at blive en etableret klub i Alka Superligaen, siger Viborgs direktør, Morten Jensen, til hjemmesiden.

- Han er fagligt rigtig dygtig og har en personlighed, som passer perfekt ind i vores organisation. Vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet.

Randers FC - 4. maj. 2016 - kl. 13:38 Bookmaker: Han bliver ny Randers-træner

For træneren var det ikke en svær beslutning at binde sig til klubben, hvis hold han har stået i spidsen for i et års tid.

- Jeg er rigtig glad for at være i Viborg, og jeg synes, at vi er i gang med noget meget spændende, siger Mølby til vff.dk.

- Jeg er glad for den trup, jeg arbejder med, hvor vi er inde i en rigtig god udvikling og har en god mentalitet. Vi har taget nogle fine spring i sæsonen, og vi skal gerne fortsætte med at udvikle os i de kommende år.

Med forlængelsen synes det også afgjort, at det ikke bliver Mølby, der afløser Colin Todd, når briten forlader Randers efter denne sæson.

Bookmakeren Bet25 havde ellers gjort Viborg-træneren til favorit som kommende cheftræner i Randers, men det bliver altså ikke i denne omgang.

Johnny Mølby kom i 2015 til Viborg efter fem år i AC Horsens.

Se også: Fik debut for A-landsholdet: Nu er han færdig i Viborg

Vildt drama, da Viborg delte med FCK:

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere