Rødt kort og sent straffe: Viborg tog point i drama

Sebastian Andersen svigtede ikke, da han fik muligheden for 11-meter-pletten i overtiden

Emre Mor lignede længe den store hel for FC Nordsjælland, men i overtiden fik Viborg hevet et point i land på et straffespark. (Foto: René Schütze)
Emre Mor lignede længe den store hel for FC Nordsjælland, men i overtiden fik Viborg hevet et point i land på et straffespark. (Foto: René Schütze)

VIBORG (Ekstra Bladet): En straffespark-scoring af Sebastian Andersen godt to minutter inde i overtiden betød, at Viborg fik det ene point ud af opgøret mod FC Nordsjælland og dermed endte det altså med, at de 3162 tilskuere fik noget at glæde sig over.

Sådan så det ellers ikke ud, indtil Ramon Rodriques efter Michael Tykgaards mening brugte sin arm ulovligt inde i feltet.

Kursen var sat mod et nederlag for hjemmeholdet gennem den scoring som gæsternes 18-årige Emre Mor sørgede for allerede efter 10 minutters spil.

Her hamrede stortalentet med de tyrkiske rødder bolden i nettet med sit venstreben til stor jubel for både sig selv og den tilbagevendte træner Kasper Hjulmand.

FC Nordsjælland har i vinterpausen sagt farvel til sin store efterårs-profil, topscorer Bruninho.

Men hvad gør det, når man har en anden, der kan træde i karakter som et gyldent offensivt våben med den klasse som Emre Mor gjorde i sin kun tredje Superliga-kamp.

Efter scoringen skabte han – der har spillet 22 kampe på forskellige danske U-landshold, men som for nylig bebudede, at han landsholdsmæssigt vil satse på Tyrkiet i fremtiden - gang på gang ravage med sin hurtighed og sine frække driblinger.

Se også: Sidste øjebliksdrama i forårspremieren

FCN-træner Kasper Hjulmand jubler med Emre Mor, der længe lignede en matchvinder for gæsterne mod Viborg. (Foto: René  Schütze)
FCN-træner Kasper Hjulmand jubler med Emre Mor, der længe lignede en matchvinder for gæsterne mod Viborg. (Foto: René Schütze)
 

Reddede point til sidst
I nogle tilfælde kunne Emre Mor med fordel have sluppet bolden hurtigere, men når man har individuelle kvaliteter af den kaliber, skal der gives plads til en vis spildprocent.

Faktum er nemlig, at det også var Mor, der var ophavsmand til den anden store chance som gæsterne skabte i 1. halvleg.

Her serverede han bolden for fødderne af tilbagevendte Tobias Mikkelsen, der helt fri med Peter Friis Jensen dog valgte at træde i bolden frem for at afslutte.

Viborgs bedste mulighed i 1. halvleg tilfaldt Serge Deble, der fik prikket bolden uden om målmand David Jensen, men endte med at måtte se forsøget reddet på mållinien.

I 2. halvleg lagde hjemmeholdet pres på gæsterne, og det blev også til et par nærgående forsøg inden den forløsende udligning på straffesparket.

Blandt andet ramte indskiftede Sebastian Andersen foden af stolpen, da han sparkede et frispark direkte på mål.

Og 10 minutter før tid fik en anden indskifter Mikkel Vestergaard serveret bolden i helt fri position, men David Jensen kom glimrende ud og klarede med en benparade.

Se også: Selvsikre FCK-stjerner: Esbjerg bør ikke volde os problemer

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere