Omkring 16.000 så kampen på TV 3 Sport 1, og det var ikke mange flere, end der var til stede på Viborg Stadion en juniaften i 2015, da Danmark modsat VM-kvalifikationskampen forleden i Parken slog Montenegro med 2-1.
En venskabskamp, hvor 9180 af de i alt 9566 billetter var solgt.
TV-kampen, som kun få gad se, blev ellers beriget med masser af mål, og deriblandt tre af efterårets smukkeste scoringer i Superligaen.
Efter to perler af hjemmeholdets ivorianske stjerne Serges Déblé (så er man fra Elfensbenskysten, red) først til 1-0 og derefter 2-0, fik oprykkerne fra Horsens vendt kampen på hovedet.
Og da André Bjerregaard bragte udeholdet på sejrskurs, da han smart løftede bolden over Viborgs forsvar for efterfølgende i den samme aktion at flugte Horsens foran med 3-2, inden Lasse Kryger i næstsidste minut slog sejren fast med kampens sjette mål til 4-2.
Gense de flotte mål, hvor tre af dem kan ende med at blive kandidater i kåringen af efterårets mål.
Sådan kom festen i gang: