Svensk topklub køber 'Den danske Ronaldinho'

Den dansk-egyptiske offensivspiller Alexander Jakobsen skifter fra Viborg FF til IFK Norrköping i Allsvenskan

Viborg har solgt Alexander Jakobsen til IFK Norrköping (Foto: Claus Bonnerup)
Viborg har solgt Alexander Jakobsen til IFK Norrköping (Foto: Claus Bonnerup)

Efter blot et halvt år i Viborg skifter den 23-årige offensivspiller Alexander Jakobsen fra Viborg FF til den svenske topklub IFK Norrköping.

Den danske 1. divisionsklub har solgt dansk-egypteren, der har underskrevet en treårig kontrakt med den nuværende nummer tre i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan.

- Alexander er en god dreng med et stort potentiale, som vi har været glade for at have her i klubben, siger Viborg-direktør Morten Jensen.

- Da vi lå skidt til i Superligaen og lavede kontrakten med ham i vinterpausen, så lavede vi også en gentlemanaftale om, at vi nok skulle kigge på mulighederne for ham, i tilfælde af at vi rykkede ned, lyder det.

Alexander Jakobsen blev oprindeligt et kendt ansigt i Danmark, da han i 2007 optrådte i en række reklamer for Danske Bank.

Han blev også kaldt for "Den danske Ronaldinho" på baggrund af sine kundskaber med en bold samt sit dengang lange krøllede hår, der mindede om den legendariske brasilianers.

Alexander Jakobsen nåede at spille 15 kampe for Viborg, hvor han scorede to mål.

Han har tidligere spillet for PSV Eindhovens ungdomshold og i både svensk og norsk fodbold. Og nu går turen altså tilbage til Sverige.

Avis: Viborg sælger 'mini-Ronaldinho'
Før Superliga-start: Her er klubbernes planer

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.