Viborg-direktør efter romerlys-bøde: Nu strammer DBU den

VFF-direktør Morten Jensen ærgrer sig over DBU-bøde for anerkendelse af pyroteknik hos fansene, når hensigten fra klubbens side var en helt anden

Der er smæk på tribunerne, når FC Midtjylland og Viborg mødes. Her har FCM's fans forbrudt sig mod DBU's regler i efteråret 2015. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Der er smæk på tribunerne, når FC Midtjylland og Viborg mødes. Her har FCM's fans forbrudt sig mod DBU's regler i efteråret 2015. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Man kan ikke tillade sig hvad som helst på de sociale medier.

Enten har man Mark Zuckerberg hængende i røret, hvis man viser bryster, eller også er det Dansk Boldspil-Union, der hæver knytnæven, hvis man som fodboldklub i Danmark viser billeder af pyroteknik på tribunerne.

Den begmand fik Viborg FF fredag, netop som man skulle på weekend.

Midtjyderne må æde en bøde på 10.000 kroner for at have 'udtrykt anerkendelse for brugen af romerlys og derved udvist illoyal og usømmelig adfærd jævnfør DBU's love', som unionen skriver i en pressemeddelelse med henvisning til paragraf 30.1 c).

Billedet, som Viborg FF smækkede på sin facebook-side (og som nu er pillet af igen) viser klubbens fans til lokalderbyet mod FC Midtjylland 28. august. Her er der bannere og flag - og romerlys. Og Viborg FF roser i det nu gemte opslag tilhængerne.

Ville blot takke fansene
Og det må man ikke!

En ting er, at det skal koste, når fans forbryder sig mod DBU's regler og antænder romerlys. Men reglerne foreskriver endvidere, at klubberne ikke må anerkende det. Og det gjorde VFF med facebook-opslaget, mener DBU.

- Vi sendte et brev til klubberne før sæsonstart, hvor vi understregede, at klubber, spillere eller officials anerkendelse af brugen af pyroteknik ville kunne medføre sanktioner. Vi arbejder målrettet for at bekæmpe brug af pyroteknik, som er i strid med vores bestemmelser, og derfor har vi nu sanktioneret Viborg FF og vil også fremover slå hårdt ned på ulovlig brug herunder lovprisninger af en sådan brug, udtaler formanden for Fodboldens disciplinærinstans Jens Hjortskov, i pressemeddelelsen.

Det er direktør i Viborg FF, Morten Jensen, ærgerlig over.

Dels havde han af åbenlyse årsager gerne frabedt sig at skulle rive 10.000 kroner op af klubkassen. Dels er han direkte uenig i betragtningen.

- Forud for kampen havde vores fans brugt meget tid på at lave 900 flag samt et 45 meter-langt banner. Den opbakning lever vi af og sætter stor pris på. Så vi var forberedt på at filme den tifo. Den video viste vi efterfølgende på facebook og takkede for støtten. Vi var ikke bevidste om, at der blev affyret pyroteknik. Vi ville bare takke dem for den flotte kulisse - som vi i øvrigt altid gør, fortæller Morten Jensen til Ekstra Bladet.

- Der var vel 1500 fans, og ti af dem forbrød sig mod reglerne. Det er meget beklageligt, og vi tager stor afstand fra det, men det kan altså ikke taget noget fra den fantastisk opbakning, siger han og tilføjer, at opslaget nu er fjernet for at undgå misforståelser.

Relevant diskussion
Viborg FF har nu to uger til at appellere dommen. Om det sker ved Morten Jensen ikke. I første omgang skal klubben tale tingene igennem, og det er et naturligt punkt på næste møde i medieudvalget.

- Jeg synes, det er en relevant diskussion, om klubberne dermed skal have total censur i forhold til billeder og video. For hvor går grænsen så? Må I journalister så heller ikke vise billeder?

- DBU mener, at klubbens video har udtrykt illoyalitet og usømmelig adfærd overfor DBU's regler...

- Er det at stramme den?

- Ja, det synes jeg. Vi kommer til at tage det her op til en generel dialog, for vi føler ingenlunde, at vi har handlet i ond tro. Det her handlede for os om at brande frivillighed og opbakning.

Selvfølgelig er vi trætte af det, men vi bliver nødt til at forholde os til det, siger han.

Ud over de 10.000 kroner er Viborg idømt en bøde på 25.000 kroner for selve brugen af pyroteknikken i kampen. FC Midtjylland er idømt en bøde på 35.000 kroner. Begge for at overtræde paragraf 1.1 i cirkulæret om sikkerhed og orden på stadions.

'Folk tror stadig, jeg bliver syg af at være væk fra mor og far'

Medie: Storklubber jagter FCK-bomber

Bundesligaklub holder øje med Superliga-profil

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.