Viborg henter kontraktfri kantspiller

Viborg FF har skrevet kontrakt med Osama Akharraz for resten af 2015

Osama Akharraz er ny Viborg-spiller, bekræfter Viborg. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)
Osama Akharraz er ny Viborg-spiller, bekræfter Viborg. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)

24-årige Osama Akharraz har været uden kontrakt, siden hans kontrakt med FC Vestsjælland udløb i sommer. Kantspilleren har ledt efter en ny klub, og nu har han en ny arbejdsgiver for resten af 2015.

Osama Akharraz har underskrevet en kontrakt med Viborg FF, der gælder for resten af 2015, og altså giver Akharraz en mulighed for spilletid og en forlængelse af kontrakten, hvis han leverer.

For Viborg kan det ende med at blive en rigtig fin aftale, fordi Akharraz har nogle af de matchvinderkvaliteter, som holdet har savnet dette efterår.

Trods sin unge alder har Akharraz allerede spillet for flere Superliga-klubber og er noteret for 100 kampe i landets bedre række. Her ses han i en kamp for AGF. (Foto: Claus Bonnerup)
Trods sin unge alder har Akharraz allerede spillet for flere Superliga-klubber og er noteret for 100 kampe i landets bedre række. Her ses han i en kamp for AGF. (Foto: Claus Bonnerup)


- Osama har nogle tydelige offensive kvaliteter, som vi har søgt efter. Han er kreativ, har god teknik, er udfordrende og har et godt blik for sine medspillere. Han har tidligere vist, at han er en rigtig, rigtig dygtig spiller i Superligaen.

- Nu får vi muligheden for at se hinanden an resten af året, og så må vi se. Der er absolut mulighed for forlængelse, siger sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.


Se også: Hobro-træner blev tilbudt FCM-job: Jeg sundede mig og kom videre


- Jeg er meget glad for at få chancen i Viborg. Det er en god klub, der har gang i et spændende projekt med mange dygtige spillere, siger Akharraz og forklarer:

- Jeg håber at kunne gøre, hvad jeg er dygtig til. Jeg skal forhåbentlig være afgørende for holdet, og så ved jeg også, at der skal arbejdes hårdt. Vi skal kæmpe og slås for hvert point, og det er jeg meget indstillet på.

Akharraz kommer til at kæmpe med Jonas Kamper, Sebastian Andersen og Christian Sivebæk om en plads i startopstillingen.

Den tidligere AGF- Brøndby- og FC Vestsjælland-spiller har i en alder af 24 år allerede 100 Superliga-kampe på cv'et.

Se også: Fem kampe uden sejr: Ingen grund til AGF-panik

3 kommentarer
Vis kommentarer