Vild udvikling: Alt vendt på hovedet på 60 sekunder

FC København var helt nede på hjemmebane mod Hobro, men med et magisk indhop afværgede Pieros Sotiriou katastrofen

Highlights: FCK og Pieros vendte på et minut et truende nederlag til sejr hjemme mod Hobro

Med det store nederlag hos toprivalerne fra FC Midtjylland før landskampspausen, behøvede man ikke frekventere nogen fodboldprofessor for at vide, at kravet til FC København var en klar sejr i hjemmekampen mod bundholdet Hobro.

Men de 11.512 tilskuere måtte lide længe i Parkens novemberkulde, før Ståle Solbakken greb i lykkeposen og foretog en magisk udskiftning et kvarter før tid.

For ti minutter senere forvandlede Pieros Sotiriou den lurende sensation til en livsvigtig sejr med to scoringer indenfor et minut og med mindre end fem minutter tilbage af den ordinære spilletid. Begge gange serviceret af Dame N’Doye.

Gæsterne – og navnlig Emmanuel Sabbi – kunne på det tidspunkt ærgre sig gule og sorte over, at holdet – og ikke mindst Sabbi – ikke havde lukket opgøret i tide.

Nu blev Ståle Solbakken så ikke straffet af sin gamle træner-lærling fra HamKam-tiden i Norge, Peter Sørensen, og lettelsen var til at mærke efter sidste fløjt.

Første halvleg var en FCK Classic med masser af boldbesiddelse men også for meget, forgæves søgen efter en dåseåbner, mens gæsterne selvsagt lurede på kontrachancen, gerne sat i scene via de hurtige kanter, hvor FCK’s backs ikke ligefrem bød på modstand af internationalt snit.

Fotos: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

 

Og pludselig lykkedes det, da Emmanuel Sabbi brænder fik tilkæmpet sig et straffespark.

Den hurtige amerikaner holdt balancen efter et frispark begået af Karlo Bartolec, fortsatte ind mod kanten af feltet, hvor han udsatte Carlos Zeca for en sparkefinte og blev kantet, da han gik højre om ham.

Den dom kunne ingen indvende noget imod, men til gengæld kunne man måske have husket den gamle sandhed om, at skytten ikke er ham, det er begået imod.

Men Sabbi ville selv og tabte duellen til Karl-Johan Johnsson, der med god ret kunne ærgre sig over, at ingen holdkammerater fulgte hans flotte redning til dørs. I stedet kunne Imed Louati sende riposten i kassen og sænke stemningen mærkbart i Parken.

Kort forinden havde Michael Santos været tæt på scoring bagom støttebenet, da Mohamed Daramy havde tryllet på baglinjen.

Samme Daramy var selv tæt på i det 12. minut, men ellers var det småt med åbne chancer til hjemmeholdet, og halvlegens mest kuriøse indslag var, da dommer Mads Kristoffer Kristoffersen ufrivilligt gik med i en kombination på kanten af Hobros straffesparksfelt.

I det moment var han endnu en knold på banen, som ikke fremstod ret meget bedre end under landskampen mod Gibraltar.

Kort efter pausen slap Santos fri i højre side og trykkede af på Jesper Rask i en situation, hvor han med fordel kunne have spillet bolden på tværs til en fri Dame N’Doye.

FCK lagde et tungt pres, mens gæsterne stadig var pivfarlige på omstillinger. Efter en god time lagde Edgar Babayan en flot ydersidepasning for Sabbis rappe fødder, og med lidt bedre træf, kunne han have fordoblet føringen.

Og han fik såmænd endnu en stor chance ti minutter før tid, hvor han kom fri i dyb med Johnsson, som leverede en fin redning.

Inden da havde Ståle Solbakken i det 75. minut sendt Pieros Sotiriou på banen i stedet for Rasmus Falk, og det skulle vise sig at være et magisk bytte.

For cyprioten ikke alene udlignede i det 85. minut på en smuk og indøvet FCK-detalje. Sotirios Papagiannopoulos sparkede langt op til Dame N'Doye, som forlængede, hvorefter Pieros Sotiriou flot flugtede bolden op i målhjørnet.

Og mindre end et minut senere kunne angriberen såmænd fejre endnu en scoring ved at lufte sin imaginære riffel ud mod fansene efter endnu et oplæg fra sin luftstærke angrebsmakker, der headede på tværs til den uventede matchvinder.

Og så kunne fanskaren lune sig med det taktfaste brøl, ’Pieros, Pieros’.

Se også: Målfest i Aalborg: Fra mareridt til ren lykke
Se også: Premier League-kaos: Tumult i Tivoli
Se også: Vildt comeback i bundgyser

1 af 13 Hobro IKs Jonas Brix-Damborg tackler fra FC Københavns Mohamed Daramy under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
2 af 13 FC Københavns Dame N'Doye i duel med Hobro IKs Rasmus Minor Petersen under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
3 af 13 FC Københavns træner Ståle Solbakken før Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
4 af 13 FC Københavns Michael Santos i kamp med Hobro IKs Rasmus Minor Petersen under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
5 af 13 Hobro IKs Mikkel M. Pedersen kommer i mellem FC Københavns Viktor Fischers skud under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
6 af 13 Hobro IKs træner Peter Sørensen under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
7 af 13 FC Københavns Viktor Fischer dribler forbi Hobro IKs Emmanuel Sabbi og Hobro IKs Frans Dhia Putros under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
8 af 13 Hobro IKs Emmanuel Sabbi i kamp med FC Københavns Carlos Zeca under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
9 af 13 FC Københavns Dame N'Doye får et gult kort under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
10 af 13 FC Københavns Pieros Sotiriou fejrer sit mål til 1-1 under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
11 af 13 FC Københavns Pieros Sotiriou jubler efter dommerens slutfløjt i Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
12 af 13 FC Københavns Pieros Sotiriou fejrer sit mål til 2-1 med holdkammeraterne under Superliga kampen mellem FCK og HIK i Parken i København, søndag den 24. november 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
13 af 13 Pieros Sotiriou blev dagens mål-helt for FCK. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
229 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere