Vragede Keller: Vi bliver aldrig enige

Christian Keller har forståelse for Colin Todds beslutning om ikke at bruge ham mere. Men Keller er ikke nødvendigvis enig

Hør mere om sagen her

Fredag kom det frem, at Randers-træner Colin Todd ikke har nogen planer om at bruge Christian Keller igen efter den seneste måneds koneballade mellem ham og Jonas Borring.

Nu kommer Keller så med sit svar til Todds kontante beslutning. Den tidligere Randers-anfører er selv sagt ikke begejstret, men omvendt er han heller ikke gal i skralden over den.

- Vi bliver aldrig enige i alle beslutninger. Om jeg er enige eller ej er ligegyldigt. Jeg godtager beslutingen. For det ændrer jo ikke noget alligevel, siger Christian Keller til Ekstra Bladet og uddyber:

- Jeg har respekt for hans beslutning. Og jeg har respekt for, at han har sagt det face to face og har åbnet sit bryst og hjerte op for, hvad han mener. Jeg ville have respekt uanset, hvilken beslutning han havde truffet. Han har gjort meget for mig og for klubben. Så jeg går på ingen måde imod hans beslutning. Han gør, hvad han føler, der er bedst for holdet.

Randers FC - 1. apr. 2016 - kl. 15:00 Todd uddyber Keller-afvisning: Jeg er ikke skurken

Umiddelbart ændrer Colin Todds beslutning ikke noget for Christian Keller, som er gået fra at være stamspiller og anfører for Superligaholdet til at spille med reserverne, siden sagen om at han har fundet sammen med eksholdkammerat Jonas Borrings ekskone kom frem.

- Jeg prøver jo at kæmpe min sag og blive ved med at gøre det så godt som muligt. Og så ser jeg, om det kan ændre på hans syn. Hvis det ikke kan det, så har jeg fuld forståelse for det. Jeg vil være den samme på og uden for banen.

Med udsigt til at at være reserveholdsspiller i de resterende 15 måneder Keller har tilbage af sin kontrakt, kunne man tro, han var interesseret i spille andet steds. Men nej.

- Jeg smutter ikke. Jeg er alt for glad for klubben og dem, der er i den, til at smutte. Så jeg har ingen intentioner om at forlade Randers FC, siger Keller.

Colin Todd er en færdig mand i Randers, hvis ikke han vinder nogle fodboldkampe. (Foto: Ernst van Norde) Allan Olsen - 1. apr. 2016 - kl. 14:09 Drama i kulissen: Todd tæt på fyreseddel

Sagen har bestemt påvirket Keller, og han erkender, at det har været et hårdt forløb den seneste måneds tid.

- Jeg er jo ikke iskold. Jeg har forståelse for den ene og anden. Men om jeg fortryder? Nej. Jeg står ved, hvad jeg har gjort. Den beslutning jeg har taget (i forhold til forholdet til Jonas Borrings ekskone, red.), står jeg ved. Men jeg ville ønske, det havde været løst på en bedre måde.

Forholdet til holdkammeraterne er ifølge Keller ikke fuldstændig ødelagt.

- Det er egentlig fint i klubben og til træningerne. Der er ikke den store forskel fra tidligere og til nu.

- Jeg passer mit arbejde, og det gør drengene også. Så jeg synes ikke, der er noget problem mellem os. Og der er ikke nogen, der ikke gider at tale med mig. Man er ikke gode venner med alle. Sådan er det på alle arbejdspladser. Men der er ikke nogen, jeg ikke kan være i rum med.

Christian Keller er efter Colin Todds kontante udmelding at dømme ikke i truppen søndag, hvor Randers møder OB i Odense.

97 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere