Wow - det har du ik' set før! Enestående tifo i Brøndby

Brøndbys fans imponerede med en fabelagtig tifo op til søndagens derby mod FC København

Kampene mellem Brøndby og FC København byder på masser af drama, intensitet - og til tider også godt spil.

Udover det kan du også være sikker på at opleve højt niveau på tribunerne - uanset om det er i Parken eller på Brøndby Stadion, opgøret bliver spillet.

Søndag eftermiddag var det så Brøndbys fans, der brillerede på lægterne til opgøret på Vestegnen. Rygterne svirrede om, at de blå-gule ville præsentere en kæmpe tifo før kampen - og de rygter holdt vand.

Brøndbys fans diskede nemlig op med en enestående tifo, som næsten fyldte hele stadion - en tifo, der skulle forestille Colloseum, hvor en løve i sidste ende bliver nedlagt af en gladiator. Og løven er som bekendt symbolet på rivalerne fra FC København.

Fabelagtig tifo fra Brøndbys fans, der angiveligt har kostet 250.000 kroner og har taget mere end tre måneder at lave. Det var da også noget, som imponerede TV3 Sports eksperter Peter Graulund og Jesper Grønkjær.

- Det her viser bare, hvor vigtig og stor den her kamp er. Det er en enestående tifo - det er ikke noget, man ser tit, sagde Graulund i studiet og blev bakket om af den tidligere FCK'er:

- Det er top europæisk klasse. Det er på højde med det, Dortmund-fans præsterer på deres stadion, sagde Grønkjær.

Nicklas Bendtner, der er gammel KB-dreng, gik også til tasterne for at hylde fansene.

Det er som sagt ikke kun Brøndbys fans, der brillerer i disse opgør.

Gense denne geniale FCK-tifo, der gik verden rundt.

83 kommentarer
Vis kommentarer