Ydmyg van der Vaart rammer lønbunden: 'Esbjerg har tilbudt mig nul kroner'

Rafael van der Vaart fortæller, at Esbjerg fB har tilbudt ham nul kroner i løn. Han skal træne med i Vestjylland fra på onsdag

Engang tjente Rafael van der Vaart millioner i Real Madrid og Tottenham. Nu har Esbjerg tilbudt ham nul kroner. Foto: Ernst van Norde
Engang tjente Rafael van der Vaart millioner i Real Madrid og Tottenham. Nu har Esbjerg tilbudt ham nul kroner. Foto: Ernst van Norde

Rafael van der Vaart har de seneste to sæsoner været den bedst betalte spiller i Superligaen.

Nu er den hollandske verdensstjerne blevet tilbudt at blive den dårligst betalte nogensinde.

Det knap så lukrative tilbud kommer ifølge Rafael van der Vaart fra Esbjerg fB, som han længe har flirtet med. Hollænderen bor til dagligt i byen sammen med sin familie, og det har ligget i kortene, at Superliga-oprykkerne, der har hollandsk cheftræner i form af John Lammers, ville blive den tidligere FCM-spillers kommende arbejdsgiver.

Rafael van der Vaart har også udtalt, at han er indforstået med, at Esbjerg ikke vil kunne tilbyde ham en fyrstelig løn.

Det har oprykkerne tilsyneladende taget til sig.

- Det vil være det mest ideelle (at skifte til Esbjerg fB, red.), men de har tilbudt mig en kontrakt på nul kroner. Solen står op alligevel, men jeg vil nok have svært ved at komme ud af sengen for ingenting, siger Rafael van der Vaart til Fox Sports.

Den 35-årige verdensstjerne har trænet med i PEC Zwolle de seneste par uger, men han fortæller, at turen nu går til Danmark, hvor han fra på onsdag skal træne med i Esbjerg fB.

Superligaen Nedtur for Brøndby: Stjernen har mange smerter

Brøndby Zorniger glad for nye spillere - men Brøndby er ikke færdig endnu

Brøndby Medie: Brøndby afviser million-bud på Mukhtar

40 kommentarer
Vis kommentarer