Zohore: Jeg bliver i OB

Fynboerne har tilbudt den store angriber kontrakt, og ifølge spilleren mangler der stort set kun underskrifterne

Zohore står foran mere Superliga-nold i OB (Foto: Ida Munch)
Zohore står foran mere Superliga-nold i OB (Foto: Ida Munch)

Kenneth Zohore bliver i OB. Det er næsten sikkert, afslører den store angriber, der gjorde en hæderlig figur som opspilsstation i sæsonens sidste opgør mod Randers – men i dén grad forsømte at gøre arbejdet færdigt, da han 20 minutter før tid fik den gyldne chance for at reducere til 1-2.

- Den ærgrer jeg mig helt vildt over. Målmanden kommer hurtigt ud, men normalt vil han efterlade plads mellem benene, og derfor forsøgte jeg at afslutte der. Men på en eller anden måde fik han krummet sig sammen og pareret. Det var godt taget – meeen… Den skulle altså have været der, erkender Kenneth Zohore.

- En scoring havde jo ændret alt. Det er pisse-irriterende, jeg ikke får den ind, siger angriberen.

Se også: Toppel blev til Droppel i afskedskamp

Til gengæld har OB efter et skadesplaget forår set nok og har budt på en længere kontrakt med den københavnske bomber.

- Jeg regner med at blive her. Det er næsten sikkert, selv om der selvfølgelig altid kan ske et eller andet. Men vi er næsten enige, kan jeg sige. Der mangler vel stort set kun underskrifterne, afslører Kenneth Zohore efter OB’s nederlag til Randers, der efterlader fynboerne som nummer ni i ligaen – én placering ringere end sidste sæson.

- Hvor lang aftale laver i?

- Åh, det tror jeg ikke, jeg må sige endnu.

Se også: Ove P. efter Larsen-raseri: - Jeg skal ikke forklare noget

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere