Annonce:
Annonce:

Zorniger kæmpede forgæves: Advarede Brøndby-stjerne mod stort skifte

Alexander Zorniger gjorde alt, hvad han kunne for at undgå at aflevere Christian Nørgaard til Fiorentina – nu forventer han noget igen fra Brøndby

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Allan Sousa jublede som en rasende, efter at den klejne brasilianer har headet Vejle i front på Brøndby Stadion. Den 22-årige tryllekunstner er en gave til Superligaen – som oprykkerne er det i den sommerform, de er ankommet i.

Men det er der nok ikke mange i Brøndby, der synes efter 1-1 mod Vejle søndag aften. På Vestegnen handler det ikke om Nørgaard på Strøget – men om at Nørgaard ER strøget!

Væk fra Brøndby. Troels Bech garanterer, at 26 mio. kroners-salget i hvert fald via diverse klausuler kommer til at bone med ikke under 30 mio. kroner og formentlig mere i klubkassen, og en del af de penge skal selvsagt bruges på at fylde hullet i truppen ud.

- Ikke nødvendigvis med en spiller, der erstatter som en tro kopi. Men med en spiller, der kan løse kabalen omkring den defensive midtbane på en eller anden måde – og IKKE koster 30 mio. kroner…

Annonce:

Alexander Zorniger er bestemt ikke manden, der har rådet hverken klub eller Nørgaard til at smutte. Tværtimod.

Troels Bech har lige sagt, klubben leder efter en erstatning…

- Du kan ikke erstatte Christian én til én. Han vidste præcis, hvordan vi spiller, han havde fysikken. Vi bliver nødt til at flytte rundt på stenene, så de danner et nyt, smukt billede, og det er det, vi leder efter. Det vil tage tid, og vi troede ikke, vi skulle investere i det lige nu, hvor vi også skal spille afgørende kampe i Europa. Hvis vi ikke har fundet vores struktur inden da, kan det blive virkeligt tricky, advarer Brøndby-træneren.

Annonce:

- Vi skal finde den ene spiller, der gør andre bedre, men vi finder ikke en bold-erobrer som Christian – fra begyndelsen. Han var det heller ikke fra start, han skulle lære en masse ting om gode afleveringer og om at være leder. Lasse Vigen kan også slå afleveringerne og vinde dueller, men han skal også være i stand til at overbevise de andre om, at hvis de ikke gør deres arbejde, så bliver han virkeligt, virkeligt vred. Det var det, Chris var virkeligt god til.

Kæmpede du for at beholde ham, eller mente du også, han fortjente chancen?

- Jeg kæmpede for ham! Jeg interesserer mig ikke for ’fortjener’, jeg interesserer mig for præstation, og jeg fortalte ham, hvorfor jeg mente, det kan blive tricky for ham i en af de bedste ligaer. Han havde en kontrakt her. Jeg kan selvfølgelig også forstå klubben, men nu forventer jeg et resultat fra den, siger Alexander Zorniger.

De fyrige vejlensere kom buldrende fra start, og vævre teknikere som 22-årige Allan Sousa og blot 18-årige Arbnor Mucolli leverer masser af lækkerier på et mandskab, der var alt andet end ved at skide i bukserne af skræk over at løbe ind på plænen i Brøndby.

Christian Nørgaard i jubel efter en scoring mod FCK i november sidste år. Han er allerede stærkt savnet i Brøndby. Foto: Ritzau/Scanpix
Christian Nørgaard i jubel efter en scoring mod FCK i november sidste år. Han er allerede stærkt savnet i Brøndby. Foto: Ritzau/Scanpix

- Vi mødte en stærk modstander, som gennemførte sin gameplan meget bedre, end vi udførte vores. Så til lykke til træneren og holdet på banen, erkender Alexander Zorniger.

Annonce:

- Vi kæmper med en masse ting, som vi normalt hører til blandt vore styrker. Nemlig vores pres mod bolden, hvor alle helt eksakt ved, hvad de skal gøre i enhver situation, og så manglede vi evnen til at bestemme i de afgørende situationer. Den fik vi ikke vist så meget i dag.

- Man kan vælge at ærgre sig, fordi vi spiller uafgjort mod en oprykker, men for mig er det langt vigtigere, at vi fortsat udvikler og forbedrer os i de kommende uger. Det KAN blive tricky, fordi vi simpelt hen i dag ikke havde tilstrækkeligt med spillere, der var i stand til at gøre andre spillere bedre, siger cheftræneren.

- Det er ikke en kritik af de spillere, der var i aktion, for de forsøgte ALT, og hvis du taber en sprint til Usain Bolt, kan du ikke spørge: Hvorfor tabte jeg – for han er simpelt hen hurtigere. Når Hany Mukhtar vender tilbage i sin bedst mulige form, vil han selvfølgelig hjælpe os i og med, at modstanderne vil fokusere på ham. Vi kan forhåbentlig tage ham med os til Hobro, og så må vi se.

Kan du sige, han er en spiller, du helt sikkert IKKE vil af med i en transfer?

Annonce:

- Jeg var helt sikker på, jeg ikke skulle give Christian Nørgaard væk. Det var jeg helt definitivt sikker på, og jeg har fortalt det til alle, der ville høre på det – eller var ligeglade. Men det er fodbold, og vi er et transfervindue, men under normale omstændigheder vil Hanny blive her, men under normale omstændigheder skulle Christian Nørgaard også være blevet.

Savnede du ham meget i dag?

- Ja, når en spiller ikke er her længere, kan han jo ikke hjælpe os i fremtiden. Han var lige præcis en af de to spillere på midtbanen, der var i stand til at gøre andre bedre, så… Selvfølgelig er der fokus på disse positioner lige nu. Vi må finde en, der kan erstatte ham, og det handler ikke kun om den tekniske kvalitet, det handler også om mentalitet, når man spiller alene i rollen som sakser som den afgørende spiller, der træffer kvikke og afgørende beslutninger.

Hvorfor Hjörtur Hermansson?

Annonce:

- Vi spiller jo ikke kun mod Vejle, vi møder også Horsens, der kommer med et basketball-team ligesom FCK og FCM. Vi er nødt til at have en plan B og kan ikke bare smide vores små folk på banen og håbe det bedste, og så viste han samtidig i ugen, at han er i stand til at organisere. Men som forsvarer er presset på dig et andet, som center har du det fra alle fire sider, siger Alexander Zorniger, der helt åbenlyst også føler sig en kende presset efter det uventede farvel til styrmanden.

Samba-chok i Brøndby: Dukket af oprykkere

Brøndby sælger stjernen: Her er prisen

Ex Brøndby-profil får superaftale: Seksdobler lønnen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: