Tidligere dansk landsholdsspiller er ny chef i traditionsklub

Jan Michaelsen overtager cheftræner-posten i Fremad Amager fra John Faxe Jensen

Jan Michaelsen stoppede fodboldkarrieren i 2008. Nu skal han være træner i Fremad Amager. Foto: Lars Poulsen
Jan Michaelsen stoppede fodboldkarrieren i 2008. Nu skal han være træner i Fremad Amager. Foto: Lars Poulsen

Den tidligere danske landsholdsspiller Jan Michaelsen er ny cheftræner i traditionsklubben Fremad Amager.

Det skriver klubben på sin Facebook-side.

Jan Michaelsen overtager trænersædet fra en anden tidligere dansk topspiller John Faxe Jensen, der førte Fremad Amager til en 9. plads i den netop afsluttede sæson i Danmarks næstbedste række, NordicBet Ligaen.

- Jan var fra starten vores 1. prioritet så jeg er selvfølgelig utrolig glad for at det lykkedes at få Jan i spidsen for vores hold, siger sportschef, Michael Mio Nielsen, der har en fortid som spiller i FC København.

Jan Michaelsen har tidligere haft roller som træner i FC Københavns ungdomsafdeling og på det danske U17-landshold. Siden 2016 har han dog været sportslig leder i KB.

På klubplan spillede 47-årige Jan Michaelsen i AB, Panathinaikos og norske Ham Kam. Han nåede 19 landskampe, hvor han blev noteret for en enkelt scoring.

Jan Michaelsen nåede 19 landskampe for Danmark. Foto: Lars Poulsen
Jan Michaelsen nåede 19 landskampe for Danmark. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Mystisk besked fra Ståle: - Der kommer en vældig kedelig nyhed

Se også: FCK afværgede katastrofen: Klar til Europa

 

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere