Tidligere FCK-boss sætter huset til salg for 39,5 millioner kroner

Der er både tennisbane og vinkælder med til den enorme landejendom, som Karsten Aabrink har sat til salg

Landejendommen i Hørsholm koster 39,5 millioner kroner. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Landejendommen i Hørsholm koster 39,5 millioner kroner. Foto: Ivan Eltoft Nielsen

- Vi har gennemrenoveret ejendommen og har været utrolig glade for at bo her, fortæller Karsten Aabrink. Foto: Ivan Eltoft Nielsen. Sport og Spil Se de unikke fotos: Derfor sælger tidligere FCK-boss

39,5 millioner kroner.

Så meget skal man punge ud med, hvis man vil erhverve sig den tidligere fodboldtræner, fodboldagent, fodboldkommentator og administrerende direktør i FC København Karsten Aabrinks landejendom.

Det skriver Boliga.dk.

De knap 40 millioner kroner for boligen, der ligger i Hørsholm, er blandt de tyve dyreste ejendomme, som lige nu er til salg i Danmark.

Til gengæld får man en del med i prisen for Aabrinks hjemmebane.

Landejendommen ligger således på en godt 29.000 kvadratmeter stor grund, hvor der blandt andet er park, hestefold og en tennisbane med tilhørende pavillon.

Selve ejendommen har et boligareal på 530 kvadratmeter. De fordeler sig på fem badeværelser, en vinkælder, en forhal, flere stuer og en forældreafdeling med eget badeværelse og altan.

Ejendomsværdien står således slet ikke mål med det beløb, som Karsten Aabrink forlanger for landejendommen. Huset står lige nu med en ejendomsværdi på kun 8.2 mio. kr. Grundværdien for de 29.000 kvadratmeter er 2.199.200 kr.

Ejendommen blev senest handlet i oktober 2012, hvor Karsten Aabrink betalte 15.850 mio. kr. for landejendommen.

I dag er huset belånt med et lån med variabel rente. Lånet blev optaget i 2016 til 24 mio. kr.

Derved står Karsten Aabrink sammen med hustruen til at score en større milliongevinst, hvis huset bliver solgt til udbudsprisen på 39,5 mio. kr.

Karsten Aabrink ejer halvdelen af ejendommen. Den anden halvdel ejes af hans hustru, Bettina Louise Danielle Aabrink.

Se hans bolig her.

Karsten Aabrink (th) vil sandsynligvis være i samme humør, hvis det lykkes at sælge landejendommen for knap 40 millioner kroner. Foto: Claus Lunde
Karsten Aabrink (th) vil sandsynligvis være i samme humør, hvis det lykkes at sælge landejendommen for knap 40 millioner kroner. Foto: Claus Lunde

Se også: Derfor sælger stjernen sit luksushus

Se også: Forklarer mystisk kollaps

Få dage før den officielle indvielse af Avanhard-stadionet i Pripjat eksploderede en reaktor på det nærliggende Tjernobyl-atomkraftværk, hvilket gjorde byen ubeboelig. Der blev aldrig spillet en officiel kamp på stadionet. Foto: Tilo Schaffrik / Instagram.com/wochenendnomade Sport og Spil Katastrofe ændrede alt: Naturen er ved at opsluge nyt stadion

104 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere