Tidligere FCK-boss slår millioner af luksushus

Karsten Aabrink har endnu ikke solgt sin ejendom i Hørsholm, selvom den har fået et ordentligt hug i prisen

Landejendommen i Hørsholm koster nu 'kun' 36,8 millioner kroner. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Landejendommen i Hørsholm koster nu 'kun' 36,8 millioner kroner. Foto: Ivan Eltoft Nielsen

- Vi har gennemrenoveret ejendommen og har været utrolig glade for at bo her, fortæller Karsten Aabrink. Foto: Ivan Eltoft Nielsen. Sport og Spil Se de unikke fotos: Derfor sælger tidligere FCK-boss

I oktober satte Karsten Aabrink sin imponerende landejendom i Hørsholm til salg for den nette sum af 39,5 millioner kroner.

Men selvom der både er privat tennisbane, hestefold, park og skov, så er det endnu ikke lykkedes den tidligere FCK-direktør og fodboldagent at få solgt ejendommen.

Til trods for at han og hustruen ifølge boligsitet Boliga i begyndelsen af året barberede 2,7 millioner kroner af prisen, så man nu 'blot' skal finde 36,8 millioner kroner for at få råd.

Det er et foreløbigt nedslag på syv procent og giver en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 69.433 kroner.

Ifølge Boliga er det 15.000 kroner mere end gennemsnittet for samme boligtype i området.

Artiklen fortsætter under billedet..

Karsten Aabrink i selskab med Søren Lerby. Foto: Claus Lunde/Polfoto
Karsten Aabrink i selskab med Søren Lerby. Foto: Claus Lunde/Polfoto
 

Ekstra Bladet talte i oktober med Karsten Aabrink, der løftede sløret for, hvorfor familien ville sælge.

- Vores ene datter er flyttet hjemmefra, den anden flytter snart. Derfor sælger vi vores hus. Vi vil gerne blive boende i Hørsholm, men i en mindre bolig, sagde Karsten Aabrink til Ekstra Bladet.

Han og hustruen, Bettina Louise Danielle Aabrink, købte de 530 kvadratmeter i 2012 for 15,85 millioner kroner, men der er løbet en del vand gennem åen siden da.

- Vi har gennemrenoveret ejendommen og har været utrolig glade for at bo her. Vi har boet her syv år, siden vi vendte hjem fra Frankrig, tilføjer Karsten Aabrink, der altså ikke kan se frem en gevinst på hele differencen mellem købs- og salgspris. Trods alt.

Du kan læse mere om boligen og se flere billeder herunder.

Se også: Tidligere FCK-boss sætter huset til salg for 39,5 millioner kroner  

- Vi har gennemrenoveret ejendommen og har været utrolig glade for at bo her, fortæller Karsten Aabrink. Foto: Ivan Eltoft Nielsen. Sport og Spil Se de unikke fotos: Derfor sælger tidligere FCK-boss

26 kommentarer
Vis kommentarer