Tidligere landsholdsmålmand overvejer karrierestop

39-årige Jesper Christiansen overvejer at indstille karrieren, efter at han er stoppet hos Vendsyssel

Fodboldmålmanden Jesper Christiansen er færdig i Vendsyssel FF fra den næstbedste række efter tre år i klubben.

Den 39-årige tidligere landsholdsmålmand stopper et halvt år før kontraktudløb.

Det sker ifølge klubben, fordi han ønsker at tilbringe mere tid med sine børn, samtidig med at klubben indfører flere træningspas.

Jesper Christiansen overvejer nu, om karrieren skal fortsætte.

- Jeg skal til at se på, hvad der nu skal ske. Jeg skal finde ud af, om jeg skal fortsætte eller finde på noget andet at lave, og det er muligt, at jeg stopper karrieren nu, siger han til bold.dk.

- Fysikken og lysten til at spille har været der hele vejen igennem, og det sidste halve år har været rigtig fint.

- Jeg havde derfor også forestillet mig at skulle spille videre, men nu må jeg se på, hvad mulighederne er fremadrettet, siger Jesper Christiansen.

Vendsyssel sluttede i sidste sæson som nummer to i 1. division, men efter et samlet 1-3-nederlag til AC Horsens efter to playoffkampe forpassede den nordjyske klub muligheden for at rykke op i Alka Superligaen.

Jesper Christiansen spillede 11 A-landskampe for Danmark fra 2005 til 2010.

Han var med i Danmarks trup ved VM i både 2002 og 2010.

På klubplan skiftede han i en tidlig alder fra OB til Glasgow Rangers, og han har også repræsenteret blandt andre Vejle, Wolfsburg, Viborg, FC København og Elfsborg.

Claus Steinlein bliver forfremmet i FC Midtjylland. Foto: Anders Brohus FC Midtjylland Stor rokade i FCM-toppen

Daisuke Sato (tv) er seneste mand i AC Horsens-trøjen. Foto: All Over Press AC Horsens AC Horsens henter filippinsk back

AGF Se det vanvittige mål: AGF-talent viser magiske evner

Richard Møller Nielsen viede sit liv til fodbold. Her ser han en kamp i 2010. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Ricardo: Anerkendelsen kom på dødslejet

0 kommentarer
Vis kommentarer