Tomlen ned: Randers gik glip af millionhandel og alligevel ikke

Knæskade fik Anderlecht til at droppe Randers' målkonge, men Racing Genk er til gengæld klar

Mikael Ishak er knæskadet, og det har fået Anderlecht droppe ham i en her og nu handel (Foto: Ernst van Norde)
Mikael Ishak er knæskadet, og det har fået Anderlecht droppe ham i en her og nu handel (Foto: Ernst van Norde)

Randers er her og nu gået glip af en millionhandel, da kronjydernes svenske topscorer, Mikael Ishak, er ukampdygtig på grund af et vrid i knæet.

Derfor har den belgiske storklub Anderlecht droppet planerne om at hente den 23 årige målkonge i en lynhandel.

Det problem har Racing Genk til gengæld ikke. I følge torsdagens udgave af Neuwssblad er Genk parat til at betale et sted mellem 400.000 og 500.000 euro for Randers-angriberen.

Genk er kommet i akut målproblemer, efter at klubbens græske topscorer, Nikolas Karelis blev alvorligt skadet i et lokalopgør mellem jul og nytår mod Gent.

Anderlecht har i stedet valgt at løse sit angrebsproblem ved at leje en anden svensker Isaac Kiese Thelin hos franske Bordeaux.

Årsagen til belgiernes transferpanik er, at lejesvenden, polakken Lukasz Teodorczyk med 16 mål i efteråret i Jupiler Liga, er blevet så varmt et navn i England, at hans arbejdsgiver, Dinamo Kiev, er klar til at sælge ham for omkring 100 mio. kroner.

Everton, West Ham og Sunderland har alle erklæret sig villige til at betale det trecifrede millionbeløb for den målfarlige polak, og det har fået Anderlechts manager, Herman Van Holsbeeck, til at handle i en vis fart.

Det var den nyansatte konsulent, eks-landstræner Morten Olsen, som i følge den belgiske avis La Derniere Heure satte Anderlecht på sporet af Mikael Ishak.

Knæskaden, som også betyder afbud fra Mikael Ishak til en træningstur med det svenske U 21-landshold til Abu Dhabi, gjorde i følge den belgiske avis Het Nieuwsblad Anderlecht 'usikker', og Herman Van Holsbeecjk valgte at se sig om efter en anden erstatning.

Da Anderlecht vendte tomlen ned, troede Randers, at faren var drevet over, men med Genk på banen i stedet kan kronjyderne få svært ved at beholde Mikael Ishak i sin stab.

Sportschef Ole Nielsen har tidligere sagt, at Randers vil stritte imod med alle midler, fordi der efter alt at dømme forude venter både et slutspil og måske en europæisk turnering, hvor TV-pengene m.m. sagtens kan opveje de 3-4 mio. kroner, som klubben kan tillade sig at forlange for en angriber med kontraktudløb til sommer.

 Se også: Store klubber lurer på Randers-profil

Se også: Superliga-profil langer ud efter Randers

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere