Toptræner i dansk fodbold fyret: Det gør ondt!

Peter Sørensen er ikke længere ansat i Silkeborg IF efter en stribe dårlige resultater

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, udlægger her sagen

Nedrykning og skæv start på livet i landets næstbedste fodboldrække har ført til, at Silkeborg IF har fyret Peter Sørensen som cheftræner.

Det oplyser klubben tirsdag i en pressemeddelelse.

Fyringen blev besluttet på et bestyrelsesmøde tirsdag morgen, skriver klubben.

– Det gør ondt at træffe sådan en beslutning, for Peter har været en dygtig træner og manager for Silkeborg IF gennem det meste af den periode på snart tre år, han har været her. Men nedrykningen og den efterfølgende skæve start på sæsonen i NordicBet Ligaen har fået bestyrelse og direktion til at vurdere, at der – populært sagt – trænger til at blive 'rørt rundt i gryden, siger administrerende direktør Kent Madsen.

Silkeborg IF endte som nedrykker i Superligaen i foråret efter at have sluttet grundspillet på 11. pladsen. Det efterfølgende nedrykningsspil betød dog, at østjyderne røg ud efter to kampe mod Esbjerg.

- Afslutningen på sidste sæson og begyndelsen på denne har været utilfredsstillende, siger Kent Madsen.

Her afværgede SIF først nedrykningen i et hæsblæsende drama mod Helsingør med to scoringer i de sidste minutter af returkampen. Men i de to knald-eller-fald-kampe mod Esbjerg tabte Silkeborg 3-1 efter at have tabt det andet opgør 3-0 i Esbjerg.

Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil FCK og Brøndby slås på transfermarkedet: Derfor får Ståle sin vilje

Rekord-Sivert er landet i Horsens. Men skiftet har vakt stor undren og forvirring i Norge. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Norsk rekordkøb: Derfor valgte jeg Horsens

Peter Sørensen var som aktiv fodboldspiller med til at sikre det sensationelle DM-guld i 1994 og blev cheftræner i klubben i september 2015.

Han førte klubben op i Superligaen og en godkendt niendeplads i første sæson. Siden nåede han og SIF pokalfinalen så sent som i foråret, hvor Brøndby dog var for stor en mundfuld - og siden fulgte de kedelige kampe mod slutningen af sæsonen, hvor nedrykningen til sidst var et voldsomt antiklimaks.

Som en konsekvens af Peter Sørensens afsked genindtræder udviklingschef Jesper Stüker i jobbet som sportschef. Silkeborg IF forventer i løbet af de næste dage at kunne præsentere en løsning omkring det ledige job som cheftræner.

– Vi arbejder på højtryk, men skal lige have endelig aftale på plads, før vi kan offentliggøre løsningen, siger Kent Madsen.

Silkeborg er placeret næstsidst i NordicBet Ligaen med bare et enkelt point efter tre kampe. Senest tabte man 0-3 hjemme til HB Køge.

Se også: Sportsøkonom overbevist: Derfor er Ronaldo bedre end Messi

Se også: Tøffe i skarp kritik af gamle venner - De er en katastrofe lige nu

102 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere