Tv-ekspert siger undskyld efter 25 år

Jesper Thygesen udnytter juletiden til at se tilbage og undskylde til Martin Jørgensen for et skræktackling i 1996

Thygesens tilbageblik: - Jeg tror sgu aldrig, at jeg har fået sagt undskyld til Martin Jørgensen.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og det udnytter Jesper Thygesen til at se tilbage på sin fodboldkarriere og undskylde til Martin Jørgensen. Det sker i et klip fra TV3 Sport.

Her spørges den i dag 52-årige fodboldkommentator ind til, om han fortryder noget fra fodboldkarrieren, og han erkender, at der især er en situation fra en ligakamp for Silkeborg IF mod AGF for godt og vel 25 år siden.

Preben Elkjær var kommet til som cheftræner i Silkeborg IF, og han kom med en 'hård mentalitet', fortæller Jesper Thygesen. Blandt andet skulle de aldrig tabe stort, og hvis en modstander lavede tunnel på en SIF’er, fik de 'fri licens' til at 'smadre dem'. De ord tog Jesper Thygesen til sig.

- Vi møder AGF. Claus Struck laver tunnel på mig, hvor han melder den, inden han laver den. Elkjær sidder ude på bænken, og jeg tænker, at vi har fri licens. Jeg tænker, at nu går jeg i krig. Jeg vender mig om og jagter bolden og flæsker den første og den bedste, som er en ung Martin Jørgensen med tynde ben, siger Jesper Thygesen til TV3 Sport.

Efter tacklingen fik Jesper Thygesen rødt kort, mens Martin Jørgensen blev taget fra banen på en båre.

De to arbejder begge på TV3 Sport i dag, men den tidligere Silkeborg-spiller har aldrig undskyldt over for Martin Jørgensen. Det gør han så nu.

- Så vil jeg gerne undskylde til Martin Jørgensen for, at jeg for 25 år siden var tæt på at fuldstændig knække hans karriere, siger Jesper Thygesen i klippet fra TV3 Sport.

Se hele klippet med Jesper Thygesen i videoen øverst i artiklen.

Martin Jørgensens karriere blev heldigvis ikke ødelagt, og han kom til italiensk fodbold året efter, hvorefter han optrådte i mange år for Udinese og Fiorentina, inden han vendte hjem og sluttede karrieren i AGF i 2014.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag