Der er bare nogle ting i sportsverdenen, som skaber en helt særlig eufori.
Man så det ved EM i 92, og man så det også ved EM i 2021.
Og så ser man det i Vejle, når klubben rykker op i Superligaen cirka hvert andet år.
For 11. maj stod det klart, at Vejle Boldklub igen rykker op i Danmarks bedste fodboldrække, og det skal nødig gå forbi nogen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Derfor har 'Nørreskovens helte' også så småt modtaget deres hyldest.
Det skete også torsdag, hvor Vejle-spillerne blev hyldet på selveste Jelling Musikfestival.
Og det var ingen ringere end Malte Ebert - end yderst stor Vejle-fan - som bragte dem på banen.
Her kunne samtlige Vejle-spillere træde ind på scenen, mens konfettien eksploderede ud over scenen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Samtidig lød intet mindre end Malte Eberts sang 'Dø For Vejle' over højtalerne.
Vejle Boldklub sikrede sig oprykning efter en uafgjort mod Sønderjyske.
Der er stadig to kampe tilbage i Nordicbet Ligaen, og den anden oprykker er endnu ikke fundet.
Mens Vejle Boldklub nu skal spille i Danmarks bedste række, så beskrev Ekstra Bladets anmelder, der i øvrigt var til stede under koncerten, Malte Ebert som 'stadig røven af fjerde division'. Det kan du læse mere om her.