Zorniger bag kæmpe overraskelse: Tog alles hjerter med storm

Det var en glædesdag for Elvis og alle børnene på hans fodboldhold i Solrød FC, da Alexander Zorniger pludselig dukkede op ved fodboldbanerne

Det var en kæmpe overraskelse for børnene i Solrød FC, da Alexander Zorniger pludselig kom på besøg. Foto: Privat
Det var en kæmpe overraskelse for børnene i Solrød FC, da Alexander Zorniger pludselig kom på besøg. Foto: Privat

Onsdag aflagde Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, et overraskelses-visit forbi Solrød Fodbold Club, hvor seksårige Elvis Hyllegaard trænede sammen med sit hold.

Zorniger hilste på alle børnene og uddelte Brøndby t-shirts til dem, så det var bestemt ikke en almindelig træning i klubben med det pludselige besøg. Det var en oplevelse mange af børnene formentlig vil komme til at huske længe.

Man kan efterhånden sige at seksårige Elvis Hyllegaard er et kendt ansigt hos Brøndby.

Sidste år charmerede han alle på Brøndby Stadion, da han deltog med enorm iver i træningen på 'Brøndby-dagen', hvor Superliga-spillerne bruger eftermiddagen sammen med klubbens yngste fans.

Den unge Brøndby-fan er født med cerebral parese - også kendt som spastisk lammelse -  i benene, og er derfor nødsaget til at støtte sig til et gangstativ, når han skal rundt.

Men det stoppede ham ikke for at storme efter bolden og sparke den i mål, og det gør det heller ikke, når han træner sammen med sit hold i Solrød FC.

Kristina Ahnert elsker at bo ved vandet i Danmark. Hun kan slet ikke forestille sig at bo et andet sted. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eksklusivt interview med Zornigers blogger-kæreste: Brøndbys fans er vanvittige

Elvis efterlyst af Brøndby
Efter 'Brøndby-dagen' efterlyste klubben seksårige Elvis for at give ham sin livs oplevelse. Han blev hurtigt fundet og fik herefter mulighed for at ledsage Brøndby-spillerne på banen i pokalfinalen mod Silkeborg i Parken.

Her vandt den charmerende seksårige mange Brøndby-hjerter med sit store gåpåmod og sin store kærlighed til fodbold.

Elvis har tydeligvis også gjort stort indtryk på den tyske Brøndby-træner Alexander Zorniger, der ikke havde glemt lyshårede Elvis. Zorniger tog i går sammen med sin forlovede, Kristina vom Dorf og deres datter, Liva, forbi Solrød FC for at overraske Elvis og hans holdkammerater.

Elvis far: Jeg bliver rørt
Elvis far, Sebastian Hyllegaard er utrolig glad for den venlige gestus, som han sætter enorm meget pris på.

- Jeg er rørt over, at Zorniger tager sig tid til at komme og besøge Elvis og de andre holdkammerater. Det er stort og vidner om en mand af stort format, fortæller Elvis far, Sebastian Hyllegaard.

Dan Mølleskov, der selv træner et seniorhold i Solrød FC er ligeledes rørt.

- Jeg kom ned for at træne mit hold, og så ser jeg Zorniger. Derefter finder jeg ud af, at han er her for at besøge Elvis' fodboldhold. Det synes jeg er specielt, at han tager sig tid til de små ting, når han ellers har så meget at se til. Det er rigtig stort af ham, fortæller Dan Mølleskov begejstret til Ekstra Bladet.

Jürgen Klopp har ført Liverpool til Champions League-finalen for første gang i 11 år. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Sport og Spil Mølby hylder Klopp: Hvem vil ikke spille under ham

Et brølende stærkt Arsenal-mandskab inden Europa Cup-finalen mod Zaragoza i 1995: John Hartson, Tony Adams, Martin Keown, Paul Merson, David Seaman og Andy Linighan i bageste række. Forrest Ray Parlour, Nigel Winterburn, Ian Wright, Stefan Schwarz og Lee Dixon. Foto: All Over Press Sport og Spil Arsenal-legenden: Drak tequila og champagne til jeg væltede over tre borde

Besøget gjorde stort indtryk på Dan Mølleskov, der selv har spillet fodbold, siden han var fem år gammel.

- Jeg har stået på Brøndby Stadion, siden det var en jordvold. Det gør mig stolt. Jeg ved sgu ikke, hvor mange andre Superliga-trænere, der har gjort det, eller ville gøre det. Zorniger viser format. Det viser, hvilken person han er, lyder det fra Dan Mølleskov.

Bold, ballet og ledelse
Tirsdag aften gjorede Zorniger ligeledes et anderledes besøg.

Her stod han på scenen sammen med balletmester Nikolaj Hübbe på Det Kongelige Teater. Her snakkede de om bold, ballet og ledelse.

Emnerne bevægede sig bredt, og der blev blandt andet snakket om nederlaget til FC Midtjylland og Zornigers utilfredshed med spillet i den kamp. Det skriver 3point.dk.

Fredag aften står Brøndby-træneren planer dog helt klare. Han skal stå på sidelinjen i kampen mellem Brøndby og Horsens i Superligaen.

Se også: Årets pokal-fighter trods nederlag: - Jeg er pisse stolt

Se også: Pokalfinalens Twitter-konge: - De råber Louise efter mig

Michael Laudrup takker Dunga fra Brasilien efter den vanvittig spændende kvartfinale. Laudrup og Danmark er ude af VM, og allerede længe inden nederlaget har han besluttet at indstille karrieren efter slutrunden. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

156 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere