Dansker solgt til Bundesligaen: Superliga-klub scorer millioner

Augsburg slipper i første omgang seks mio. kr. for FCN-backen - prisen kan blive højere

Mads Valentin (i midten) får chancen i Bundesligaen. Foto: Lars Poulsen
Mads Valentin (i midten) får chancen i Bundesligaen. Foto: Lars Poulsen

Mads Valentin fik sit længe lovede skifte til udlandet. Til gengæld tjener FC Nordsjælland markant mindre end de havde gjort i vinter, da FC Midtjylland var på banen.

Torsdag skrev FCN-backen under på en fem-årig aftale med Bundesliga-klubben FC Augsburg.

Prisen for det skifte ligger ifølge Ekstra Bladets tyske kilder omkring seks mio. kr. Dermed får Farum-klubben noget mindre end de ti mio. kr. som var på bordet i vinter, da FC Midtjylland var på banen.

Forskellen i prisen skyldes, at Mads Valentin går ind i det sidste år af sin kontrakt.

FC Nordsjælland lader dog forstå, at handlen kan blive endnu større.

Sportschef for Superligaholdet i FCN, Carsten V. Jensen, fortæller til klubbens hjemmeside, at de har accepteret 'et fair bud fra Augsburg, der kan blive endnu mere fair, hvis det går som alle parter håber og tror på.'

I det ligger der, at transfersummen kan få et godt nøk opad, hvis den venstre wingback kan score nok kampe for sin nye klub.

22-årige Mads Valentin nåede knapt 100 kampe for FC Nordsjælland og scorede tre mål.

Se også: Superliga-profil solgt til Tyskland

Se også: Dommen over U21: Så mange kan vi afskrive allerede

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere