Det glade vanvid: Her kommer spillere i klammeri med fans

Cypriotisk topkamp måtte aflyses før kampstart, da der udbrød uroligheder

En fan filmede det vnvittige sammenstød på sin mobiltelefon. Se det her.

Et opgør mellem Anorthosis og Apollon Limassol i den cypriotiske liga måtte søndag afbrydes før kampen overhovedet var sparket i gang.

Opgøret mellem de to hold udviklede sig nemlig dramatisk allerede inden kampstart, da spillere fra Apollon Limassol røg i klammeri med tilhængere af Anorthosis, skriver det cypriotiske fodboldmedie Cyprusscore.

Ifølge dommerens beretning fra kampen opstod balladen da Anorthosis-tilhængere løb ind på banen gennem en port, der blev åbnet for at lukke en ambulance igennem.

Det førte til sammenstød mellem Apollon Limassol-spillerne og hjemmeholdets tilhængere, som blandt andet kylede byger af kasteskyts efter hinanden.

Ifølge Apollon Limassols talsmænd blev flere af klubbens spillere skadet ved opgøret.  Omvendt hævder Anorthosis at deres fans blev provokeret af spillere og officials fra udeholdet, hvilket startede balladen.

Apollon Limassol-spillerne har efterfølgende afgivet forklaring om sammenstødet til cypriotisk politi.

Kampens udfald forventes nu afgjort bag skrivebordet af det cypriotiske fodboldforbund.

Også i den næstbedste græske liga var der vanvittige optrin i løbet af weekenden. Her fik en skadet spiller en hård medfart af samaritterne.
Intl. fodbold - 19. okt. 2015 - kl. 20:19 Du tror det er løgn: Skadet spiller kylet ud af banen

5 kommentarer
Vis kommentarer