Efter bizart målshow: Undersøges for matchfixing

Norge vandt 12-0 over Honduras ved U20-VM i fodbold, men storsejren undersøges for mulig matchfixing

Erling Haalands vilde målshow med ni kasser mod Honduras kan være sket på baggrund af matchfixing. Foto: Ritzau Scanpix
Erling Haalands vilde målshow med ni kasser mod Honduras kan være sket på baggrund af matchfixing. Foto: Ritzau Scanpix

Norges 12-0-sejr over Honduras ved herrernes igangværende U20-VM i fodbold undersøges for matchfixing.

Det bekræfter præsidenten i Honduras' Fodboldforbund, Jorge Salomón, over for avisen Diario Deportivo Diez.

- Vi har underskrevet en aftale med Fifa (Det Internationale Fodboldforbund) om transparens, og det er naturligt, at de reagerer. Vi i fodboldforbundet kommer ikke til at gøre noget, for det er Fifa, som står for efterforskningen, siger Jorge Salomón.

Kampen blev spillet torsdag i den polske by Lublin. Erling Braut Haaland scorede ni af nordmændenes mål.

I sine første to gruppekampe havde Honduras tabt 0-5 til New Zealand og 0-2 til Uruguay, og det mellemamerikanske landshold forlader turneringen med en målscore på 0-19.

Norges U20-landstræner, Pål Arne Johansen, tvivler på, at matchfixing har fundet sted.

- Det lyder lidt mærkeligt, synes jeg. Jeg har set Honduras i ni kampe, og jeg har set, at hvis man spiller, som Uruguay gjorde mod dem, så vinder man, men man vinder ikke stort.

- Men hvis du spiller som New Zealand, og som vi gjorde imod dem, så er det måden at slå dem på, siger han til VG.

Norge tabte sine indledende kampe til Uruguay og New Zealand, men kan gå videre i turneringen som en af de bedste gruppetreere.

Se også: Vanvid: Stortalent scorer tre hattrick i én kamp!

Christian Eriksen lægger ikke skjul på, at Tottenham har haft heldet i Champions League. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix Champions League - 31. maj. 2019 - kl. 09:38 Eriksen erkender: - Det er mærkeligt

Peter Sartz er fortid som svensk landstræner. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling Bordtennis - 31. maj. 2019 - kl. 06:21 Svensk skandale: Landstræner fyret

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere