Endelig kom målet

Christian Eriksen scorede sit første Serie A-mål for Inter i storsejren på 6-0 over Brescia

Christian Eriksen scorede til 5-0 kort før tid. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Christian Eriksen scorede til 5-0 kort før tid. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Følg Fodbold

Inter kom legende let til en storsejr i Serie A, da onsdagens hjemmekamp endte 4-0, da bundholdet Brescia var på besøg.

Christian Eriksen startede på bænken, men blev skiftet ind midtvejs i anden halvleg, da Inter allerede var foran med 4-0.

Eriksen sørgede derefter for målet til 5-0, danskerens første mål i Serie A.

Med sejren holder Inter liv i det spinkle håb om at vinde mesterskabet. Inter har på tredjepladsen 64 point, mens Juventus og Lazio fører an med henholdsvis 72 og 68 point med ni spillerunder tilbage.

Blot fire minutter var afviklet, da Ashley Young i den bageste del af feltet helflugtede et indlæg fra Alexis Sánchez i nettet til 1-0, og et kvarter senere scorede Sanchez selv på straffespark til 2-0.

Inter nåede lige at score til 3-0 inden pausen, da Young løftede en bold til bageste stolpe, hvor Danilo D'Ambrosio steg til vejrs og scorede.

Et hovedstød sørgede også for 4-0, da Roberto Gagliardini satte panden på Sanchez' indlæg seks minutter inde i anden halvleg.

Midtvejs blev Eriksen så sat på banen, men da havde Inter egentlig skruet lidt ned for angrebsblusset.

Alligevel kom Eriksen på tavlen syv minutter før tid, da han inde foran mål skubbede bolden ind over stregen, efter at Romelu Lukakus afslutning var blevet afværget.

Det var dog ikke slut endnu. Antonio Candreva satte punktum til 6-0, da han scorede med et fladt spark lige uden for feltet.

Ventede i 30 år - døde en måned før forløsningen

Politiet tilbageholder fodboldfans: Én person anholdt

Pokalfinale er afbrudt for brud på coronarestriktioner

Tordner mod teknikken: forbyd det!

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag