Engelsk storklub tager kontakt til forbund: Vil skabe helt nyt hold

Manchester United har indgivet en ansøgning til det engelske fodboldforbund (FA) med ønsket om at etablere et kvindeligt fodboldhold

Manchester United vil med på bølgen og satser nu på damefodbold. Klubben har informeret forbundet om dets interesse. Foto: David J. Phillip/ AP
Manchester United vil med på bølgen og satser nu på damefodbold. Klubben har informeret forbundet om dets interesse. Foto: David J. Phillip/ AP

I dag forbinder man Manchester United med Paul Pogba, José Mourinho og Alexis Sanchez, men snart skal man vænne sig til nogle mere feminine navne.

Klubben har været stærkt kritiseret for ikke at være en del af opblomstringen i kvindefodbold, som for eksempel Chelsea, Arsenal, Manchester City og Liverpool har været det.

Landstræneren for det kvindelige engelske landshold, Phil Neville, fortalte i januar, at han ville diskutere sagen med sin tidligere klub og opfordre dem til at etablere et kvindehold.

Det ser nu ud til at have haft en effekt. Den engelske storklub oplyser nemlig, at de har sendt en ansøgning til FA i håbet om, at få lov at etablere et damehold, der kan spille med i kvindernes anden division allerede fra næste sæson.

Hvis ansøgning lykkedes, vil holdet komme til at træne på det historiske træningsanlæg, The Cliff, der ligger i Salford. Det forventes, at holdet kommer til at bestå af fuldtids-professionelle.

Manchester Uniteds vicedirektør, Ed Woodward, fortæller, at det kvindelige mandskab skal bygges op med de samme værdier og principper som det mandlige hold, og målet er at udvikle kvindelige talenter.

Manchester United har tidligere haft et kvindeligt førstehold, men det lukkede i 2005. Siden har de fokuseret på talentarbejdet, som har fungeret med stor succes i samarbejde med lokale skoler og lokalsamfundet.

Nu er håbet, at nogle af disse talenter kan være med til at føre det kommende hold op i den bedste række.

- FA har ydet fremragende støtte, og vi mener, at lancering af et damehold ville give mange flere af vores kandidater fra Regional Talent Club chancen for at etablere sig som førsteholdsspillere.

Damefodbold er på vej frem i store dele af verden og også i England, hvor man har oplevet en massiv interesse fra befolkningen.

I 2013 var 4.988 tilskuere til stede på Keepmoat stadium i Doncaster for at overvære kvindernes udgave af FA-Cup finalen.

I 2015 flyttede man finalen til Wembley i London, og sidste år var tilskuertallet steget til hele 35.271 - en stigning på over 700 procent.

Se også: Nu sker det: Usain Bolt træner med storklub

Se også: OL-mester venter på Wozniacki: - Jeg har hjemmebane

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere