Eriksen tager Milano med storm

Inter-tilhængerne ser Christian Eriksen som brikken, der kan sende mesterskabet til San Siro

Ekstra Bladet LIVE-dækker Eriksens mulige lyn-debut her - klik og følg med!

MILANO (Ekstra Bladet): San Siro summede af forventning hen under aften.

Under de magiske lys på det historiske stadion kunne det fornemmes, at en stor sæson for nerazzurri havde bevæget sig et niveau op.

Alt sammen fordi en elegant dansk fodboldmagiker havde pakket tryllestaven i London og sat kurs til Milano.

Christian Eriksen tog onsdag aften for alvor hul på karrieren som Inter-spiller.

De pompøse billeder iklædt blåt jakkesæt fra Scala-operaen var fortid. Nu gjaldt det arbejdet, nutiden. På med kedeldragten, Inter-trøjen med rygnummer 24 og afsted.

Christian Eriksens entré i Milano har hævet tilhængernes forventninger til sæsonen.

Blot et døgn efter danskeren officielt var blevet præsenteret som Inter-spiller hang trøjerne med rygnummer 24 i stort tal i de mange boder omkring det gigantiske stadion og længe inden kampstart i opgøret mod Fiorentina var der masser af Eriksen-trøjer, der vandrede rundt.

- Eriksen bliver den bedst sælgende trøje hurtigt, smilede Antonietta Sole.

- Tilhængerne er indtil nu gået efter Lautaro Martinez og Romelo Lukaku, men det er Eriksen de går efter nu, siger Antonietta Sole.

På en kantsten sidder tre kammerater - Matteo, Fabio og Luigi, der har taget den lange tur fra Ancona for at se Christian Eriksens debut i Inter-trøjen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

- Christian Eriksen kan gøre os til mester. Det er er lidt på samme måde som Wesley Sneijder førte holdet til storhed under José Mourinho, kom det med overbevisning fra Matteo.

- Vi har manglet spilleren til at stå for dødboldene. Det kan jo ikke passe at Marcelo Brozovic skal gøre det. Christian Eriksen skal løfte vores farlighed på dødboldene. Med Lukaku foran mål har vi brug for ham, fastslog han, mens Fabio stemte i.

- Christian Eriksen er vores stjerne nu... sammen med Lukaku. Med Christian Eriksen kommer storheden tilbage til Inter. Bare vent, næste sæson er vi semifinalister i Champions League.

- Og mesterskabet...?

- Det vinder vi da nu, forudser Fabio med et grin velvidende, at Inter de seneste uger har smidt førstepladsen Juventus som nu har et forspring på tre point i toppen af Serie A.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Emad Abdulhmid og Miriam Domingo ved San Siro. Foto: Lars Poulsen
Emad Abdulhmid og Miriam Domingo ved San Siro. Foto: Lars Poulsen

Foran stadion står Miriam Domingo med sin kæreste Emad Abdulhami og tripper af glæde over at skulle se Christian Eriksen i Inter-trøjen. De har taget turen hele vejen fra Rom.

- Vi har fulgt ham længe i Tottenham, og det er jo en komplet spiler. Masser af teknisk flair, et godt blik for medspiller og en fantastisk afslutter. Jeg er helt i skyerne over, at han nu er Inter-spiller.

- Det er altså en spiller som gentagne gange er blevet sat i forbindelse med Real Madrid, Barcelona og Paris Saint Germain. Det er en verdensklasse-spiller. En stjerne. Han er i Inter, smilede Miriam Domingo, hvis begejstring får kæresten til at glemme sine forbehold om at snakke engelsk og han klinger.

- Vi er sat ud på en rejse med Antonio Conte. Det har været nogle svage år de seneste sæsoner, men det er vendt nu takket være Anotnio Conte. Han har hentet spillere ind, som har genrejst klubben. Det mesterskab er inden for rækkevidde. En ny æra er begyndt, siger Emad Abdulhami.

- Det hele falder på plads nu... Christian Eriksen er den sidste brik i puslespillet, smiler Miriam Domingo.

Få mange flere fede fodbold-oplevelser med Ekstra Bladet ++.

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Med samme pakke får du også adgang til Copa del Rey, hvor du kan følge blandt andre Real Madrid og FC Barcelona!

16 kommentarer
Vis kommentarer