Får corona før Premier League-genstart

En unavngiven spiller fra Norwich er testet positiv for coronavirus i den ottende massetest i Premier League

En spiller fra Norwich er testet positiv for coronavirus, men klubben ønsker ikke at oplyse, hvem det er. På billedet er det den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki. Foto: Dylan Martinez/Reuters
En spiller fra Norwich er testet positiv for coronavirus, men klubben ønsker ikke at oplyse, hvem det er. På billedet er det den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Følg Fodbold

Fra onsdag ruller bolden igen i Premier League efter mere end tre måneders coronapause, og spillere, trænere og andre klubansatte testet flittigt for virusset.

For rækkens dårligste hold, Norwich, begynder jagten på den svære mission om overlevelse med, at klubben må undvære en af sine spillere, der er testet positiv for coronavirus.

Klubben skriver på sin hjemmeside, at spilleren nu skal i selvisolation i syv dage og teste negativt, før vedkommende igen kan vende tilbage til træning. Klubben ønsker dog ikke at oplyse, hvilken spiller der er tale om.

Den østengelske klub har blandt andre den tidligere superligabomber Teemu Pukki i sin trup. Sammen med holdkammeraterne har han hentet 21 point i 29 kampe, og klubben har seks point op til den rigtige side af nedrykningsstregen inden sæsonens sidste ni runder.

Holdets første kamp efter coronapausen er på fredag ude mod danskerklubben Southampton.

Da Premier League sent lørdag offentliggjorde resultaterne af 1200 coronatest foretaget torsdag og fredag, var to af testene positive. Det vides ikke, hvilken klub den anden coronasmittede er tilknyttet.

Premier League har været igennem otte massetest. I alt har 16 ud af 8687 coronatest været positive.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det nye parti er et personligt projekt for Inger Støjberg

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind