Færdig i Brøndby

Brøndby ønsker ikke at gøre brug af købsoptionen på Samuel Mraz, der var lejet i den italienske klub Empoli

Samuel Mraz er færdig i Brøndby. Foto: Jens Dresling
Samuel Mraz er færdig i Brøndby. Foto: Jens Dresling

Den lejede Empoli-angriber Samuel Mraz får ikke forlænget sit ophold hos Brøndby.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

Brøndby havde ellers en købsoption på slovakken, men den ønsker klubben ikke at benytte lige nu.

 

- Sam har været ramt af en meget uregelmæssig sæson i forhold til at opnå længere perioder med stabil fast spilletid - først konkurrencesituationen med Kamil Wilczek, senere hele coronaperioden og senest da han blev testet positiv for coronavirus.

Det er stukket helt af: Fuldstændig ekstremt: ALT for mange

- Selv om Sam utvivlsomt har potentiale og kvalitet, vil vi i første omgang ikke gøre brug af den købsoption, vi har i aftalen med Empoli. Det har ikke været en nem beslutning, men som situationen er, så er det den rigtige beslutning at tage, lyder det på Brøndbys hjemmeside.

Samuel Mraz nåede at spille 23 kampe og score fem gange for Brøndby IF. Slovakken rejser foreløbigt tilbage til sin italienske klub.

Syg timing

Bo Henriksen stopper i Horsens