Fan-formand: Pas på spillet

Brug af tv som bevis ville ødelægge intensiteten i spillet, siger formanden for Danske Fodbold Fanklubber som reaktion på Stig Tøfting dommerkritik

Hvis dommerne skal til at gennemse tv-optagelser, før de dømmer, vil det ødelægge intensiteten i spillet, mener formanden for Danske Fodbold Fanklubber. (Arkivfoto: Claus Bonnerup).
Hvis dommerne skal til at gennemse tv-optagelser, før de dømmer, vil det ødelægge intensiteten i spillet, mener formanden for Danske Fodbold Fanklubber. (Arkivfoto: Claus Bonnerup).

Teknologi er generelt af det gode, og hvis dommerfejl kunne blive udryddet, ville alle være glade. Men hensynet til spillet kommer før alt, og derfor er formanden for Danske Fodbold Fanklubber, Rasmus Trenskow, ikke ubetinget begejstret for Stig Tøftings krav om at bruge tv-billeder som afgørende bevis i tvivlsspørgsmål.

- Dommerfejl opstår, og det er træls, så hvis teknologi kan fjerne dem, er det kun godt. Jeg er dog af den overbevisning at rigtigt mange tilskuere på stadion ville blive godt og grundigt trætte af hyppige spilstop, mens dommerne skulle votere, siger Rasmus Trenskow.

Se også: 'Plaffeministeren': Bendtner kan bare ringe

- Det er fint at udnytte teknologi, og det kunne være fint, hvis man kunne have en til at sidde på stadion og inden for ganske få sekunder afgøre, om der var straffespark eller ej.

- Men lange spilstop, hvor dommerne skal gennemse videoklip fra flere vinkler ville betyde for lange pauser, og det ville ødelægge intensiteten og ’flowet’ i spillet, siger Trenskow.

- Hjemme for fjernsynet gør det nok ikke noget, for så sidder man to meter fra sin 50-tommer skærm og kan se det hele i langsom gengivelse, men på stadion er det noget andet. Selv om der er en storskærm, er det svært på lang afstand at se detaljerne.

Se også: Supermål sænker FC København i Odense

Trenskow er generelt begejstret for de muligheder, teknologien giver, og han ville for eksempel sætte stor pris på et system, der lynhurtigt kunne fastslå, om en spiller er offside eller ej.

- Men jeg ville være ked af, at man ligefrem skulle stoppe spillet for at vurdere, om der er ske en forseelse eller ej, siger Trenskow.

10 kommentarer
Vis kommentarer