FC København henter dansk scout i Southampton

Ståle Solbakken og FC København styrker setuppet omkring holdet og henter Southampton-scout

Ståle Solbakken får yderligere assistance fremover af Brian Fonseca. (Foto: Lars Poulsen)
Ståle Solbakken får yderligere assistance fremover af Brian Fonseca. (Foto: Lars Poulsen)

De danske mestre fra FC København hviler ikke på laurbærrene og forsøger hele tiden at optimere både trup og setup i klubben, og det har betydet, at FC København nu har ansat en ny scout, der kommer fra et job som scout i engelske Southampton.

Der er tale om den danske scout Brian Fonseca, der altså er hentet i Southampton og tidligere har været scout for FC Nordsjælland.

- Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget glade for at byde Brian velkommen til FCK. Brian har en tung fodboldfaglig erfaring som både træner og scout.

- I Brians seneste arbejde som scout i Skandinavien for Southampton har han opnået erfaring med international fodbold i skandinavisk kontekst, som er væsentligt for os, siger teknisk direktør Johan Lange til klubbens hjemmeside.

Brian Fonseca har tidligere været i FC København i en rolle som assistenttræner for andetholdet, og nu vender han altså tilbage til klubben.

- Jeg har hele tiden set FCK som en klub, der arbejder meget grundigt og godt med scouting, og det ser jeg frem til at blive en del af og bidrage til.

- Jeg kommer med min erfaring fra blandt andet Southampton og skal nu helt ind i detaljerne omkring, hvordan FC København arbejder. Det glæder jeg mig meget til at komme i gang med, siger Brian Fonseca.

FCK's scoutingafdeling består nu af chefscout Lars Højer Nielsen samt Frederik Leth, der er teknisk scout. Og så altså Bjarne Hansen og Brian Fonseca, der har titel af socut.

6 kommentarer
Vis kommentarer