FCM-ejer lander Brøndby-helt

Christian Nørgaard satser på at genstarte karrieren i Championship-klubben Brentford

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skifter Christian Nørgaard  Fiorentina ud med Brentford. Foto: Lars Poulsen
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skifter Christian Nørgaard Fiorentina ud med Brentford. Foto: Lars Poulsen

For et år siden stod Christian Nørgaard knust tilbage, efter Brøndby smed mesterskabet.

Nu skal han vænne sig til at give high-fives til nogle af de personer, der knuste gulddrømmen.

Efter et år i Fiorentina forlader Brøndby-helten nemlig støvlelandet for at lande i England, hvor næste destination ifølge Ekstra Bladets oplysninger hedder Championship-klubben Brentford.

Brentford og FC Midtjylland har som bekendt samme ejer, rigmanden Matthew Benham, og FCM's bestyrelsesformand Rasmus Ankersen indtager en central rolle i London-klubben.

Christian Nørgaard har haft en svær sæson i Fiorentina, hvor cheftræner Vincenzo Montella stort set ikke har gjort brug af sin danske midtbanemotor. Siden nytår har Nørgaard kun fået enkelte indhop fra bænken, og samlet set er det blevet til seks kampe i serie A.

Det bliver helt anderledes i Brentford, hvor Christian Nørgaard bliver genforenet med Thomas Frank.

Det var netop Thomas Frank der stod bag Brøndbys aftale med Christian Nørgaard i 2013, og Thomas Frank var også U17-landstræner, da Christian Nørgaard var med på VM-holdet.

Nu genforenes makkeparret i Championship, hvor Brentford står foran en spændende periode, hvor klubben snart rykker ind på sit helt nye stadion.

Brøndby solgte Christian Nørgaard sidste sommer for omkring 26 mio. kr. til Fiorentina. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er prisen for Brentford-overgangen en anelse lavere - 24 mio. kr.

Christian Nørgaard fejrer sin rolle som matchvinder  en pokalkamp mod FC Midtjylland. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Christian Nørgaard fejrer sin rolle som matchvinder en pokalkamp mod FC Midtjylland. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
 

Se også: Superligaprofil bekræfter: Kæreste med EM-helts datter

Se også: Hemmelighedsfuld Ståle: - Jeg har et par vigtige møder

Dolbergs succes i Holland har gjort ham til noget af en 'lottokupon' for hans gamle klub, Silkeborg. Foto: Imago Sport Sport og Spil Danske klubber har millioner gemt i Europa

99 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere