FCM får bøde for homofobiske sange

Superligaens førerhold, FC Midtjylland, må indkassere en bøde på 40.000 kroner grundet slagsange i to kampe

FC Midtjylland og Erik Sviatchenko ligner et godt bud på danske mestre i denne sæson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland og Erik Sviatchenko ligner et godt bud på danske mestre i denne sæson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

Fodboldens Disciplinærinstans tildeler FC Midtjylland en bøde på 40.000 kroner for slagsange af homofobisk karakter fra FCM-fans i kampen mod AGF 21. juni samt en kamp mod OB i september sidste år.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

- Sangene indeholdt blandt andet ordlyden 'Bøsserne i grønt …' og blev efterfølgende af Fodboldens Disciplinærinstans vurderet til at være rettet mod kampens dommertrio, der var iført grønt, står der på hjemmesiden i forhold til AGF-kampen.

En lignende episode fra FCM's kamp fandt sted mod OB tilbage i september 2019. Det har undersøgelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans vist på baggrund af videooptagelser.

- Fodboldens Disciplinærinstans ser med stor alvor på denne type sager, siger Jens Hjortskov, der er formand for Fodboldens Disciplinærinstans, i pressemeddelelsen.

- Vi har ved udmåling af bødestraffen skelet til de principper, der gælder i tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser, for at afgøre med hvilken vægt 'normalstraffen' i disse tilfælde skal indgå i den samlede straf.

- Henset til den tid, der er gået mellem de to tilfælde, har vi givet en mindre rabat i forhold til normalstraffen, siger Jens Hjortskov.

Dommer Peter Kjærsgaard-Andersen, der dømte kampen mod AGF, har i en redegørelse udtalt, at hverken han eller dommerteamet lagde mærke til tilråbene under kampen.

Det blev de først opmærksomme på de efterfølgende dage, hvor flere medier havde taget sagen op. Det fremgår af kendelsen i sagen.

Der blev for første gang straffet og idømt bøder for homofobiske tilråb i Superligaen i april sidste år.

Dengang fik OB og Brøndby bøder på 25.000 kroner for råb og sange med homofobisk indhold rettet mod FC Københavns Viktor Fischer.

FCM topper Superligaen med 72 point. FC København på andenpladsen har 61 point.

Søndag gæster midtjyderne FC Nordsjælland, mens førerholdet i den efterfølgende runde får besøg af FCK i Herning.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt