Annonce:
Annonce:

FIFA-dommer springer ud som homoseksuel

Den brasilianske FIFA-dommer Igor Benevenuto har holdt sin seksualitet skjult i over 20 år

Igor Benevenuto blev officielt FIFA-dommer i 2021. Foto: Jorge Rodrigues/Ritzau Scanpix
Igor Benevenuto blev officielt FIFA-dommer i 2021. Foto: Jorge Rodrigues/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Den brasilianske FIFA-dommer Igor Benevenuto er sprunget ud som homoseksuel.

I podcasten 'Nos Armários dos Vestiários' (I omklædningsrummene), der produceres af det brasilianske medie Globo, fortæller den 41-årige dommer om det dobbeltliv, han har levet i over 20 år.

- Jeg er 41 år, og i 23 af de år har jeg været dedikeret til fløjten. Indtil i dag har jeg aldrig været mit sande jeg. Homoseksuelle er vant til ikke at være sig selv.

- Vi nedtoner vores attitude for ikke at skuffe den heteroseksuelle verden. Jeg har brugt hele mit liv på at ofre, hvem jeg er, for at beskytte mig sig fra den fysiske og følelsesmæssige vold, der bunder i homofobi. Og jeg har været i et af de mest fjendtlige miljøer for homoseksuelle. Det er derfor, jeg siger, at jeg hader fodbold, siger han.

Igor Beneveneto er betragtet som en af de bedste dommere i Brasilien, og i 2021 blev han officiel FIFA-dommer.

Annonce:

Men i podcasten fortæller han, at han siden barnsben har foragtet den mandsdominerede fodboldverden.

- Jeg kunne ikke fordrage stemningen, machokulturen og fordommene forklædt som drillerier. For at overleve blandt de andre børn forklædte jeg mig som en karakter, en maskeret version af mig selv.

- Fodbold var et spil for mænd, og fra en tidlig alder vidste jeg, at jeg var homoseksuel. Der fandtes ikke et bedre sted at skjule min seksualitet. Men det var ikke en langsigtet mulighed for mig at være fodboldspiller, så jeg gik efter den eneste åbne vej: Jeg blev dommer, siger Beneveneto.

Podcasten er kendt for at kaste lys over homofobi og machokulturen i fodboldverdenen.

I en tidligere episode deltog den brasilianske midtbanespiller Richarlyson Barbosa, hvor han offentligt erklærede sig biseksuel.

En af de første kendte dommere til være åben om homoseksualitet var hollandske John Blankenstein.

i 1980'erne og 1990'erne blev han internationalt kendt for at være med til at bryde tabuet om homoseksualitet i fodbold.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce: