Flere danskere ramt af liga-lukning

A-league, der har dansk islæt i form af Jakob Poulsen og Michael Jakobsen, lukker ned indtil 22. april

Jakob Poulsen spiller i den bedste australske liga. Foto: Lars Poulsen
Jakob Poulsen spiller i den bedste australske liga. Foto: Lars Poulsen

Som den sidste store professionelle sportsturnering i Australien indstiller landets bedste fodboldrække, A-league, sæsonen.

Det oplyser direktøren for Det Australske Fodboldforbund (FFA), James Johnson, tirsdag morgen lokal tid ved et pressemøde i Sydney.

- FFA har taget den svære og hårde beslutning at udskyde de sidste runder i A-league øjeblikkeligt.

- Det er en beslutning, som FFA's bestyrelse og alle ligaens klubber står bag, siger James Johnson.

Beslutningen kommer, efter at flere af de australske delstater har indført hårde restriktioner i forbindelse med udbruddet af coronavirus.

Se også: Werge stiller op: Det har irriteret mig i lang tid

Derudover kan den newzealandske klub Wellington Phoenix FC, der spiller med i A-league, ikke rejse til Australien grundet krav om 14 dages obligatorisk isolation ved al indrejse til landet.

A-league er foreløbigt udskudt til 22. april.

Turneringen har dansk islæt i form af blandt andre Jakob Poulsen i Melbourne Victory og Michael Jakobsen i Adelaide United.

Jakob Poulsen kom til Melbourne Victory i sommer efter en abrupt afslutning hos den danske superligaklub FC Midtjylland.

Den 36-årige danske midtbanespiller har meldt ud, at han vender hjem til Danmark til sommer.

I Australien er alle store sportsturneringer nu aflyst, herunder den bedste række for australsk fodbold, rugby og nu også europæisk fodbold.

Se også: Juve-stjerne skider på karantæne: Rejser hjem til kræftsyg mor

Jan Bech Andersen har lovet, at han vil støtte Brøndby økonomisk i det omfang, at det er nødvendigt. Foto: Philip Davali Sport og Spil Så hårdt ramt er din klub: Holder hånden under Brøndby

0 kommentarer
Vis kommentarer