Den svenske pokalfinale mellem Hammarby IF og Malmö FF endte Kr. Himmelfartsdag med skandaløse scener, da flere personer blev såret efter de uroligheder, som udviklede sig efter slutfløjt.
På Tele2 Arena i Stockholm kunne tilskuerne se Malmö FF løbe med pokalen, efter de vandt på straffespark.
Efter slutfløjt ville flere Malmö-supportere på banen for at fejre triumfen, og det fik maskerede Hammarby-supportere til at hoppe over banderne og ligeledes løbe på banen.
Det endte med tumultagtige scener, hvor politiet måtte gribe ind med politihunde for at få styr på fansene fra begge hold.
Artiklen fortsætter ...
Det svenske fodboldforbunds sikkerhedschef, Martin Fredman, fortæller til Aftonbladet, at der er flere sårede vagter efter finalen.
- Der er fire-fem stykker, som bliver ramt af stole eller slag.
- Der er mindre skade på vores vagter, men det kunne have været værre. Vi fordømmer den adfærd som eksisterer, hvor der bliver tyet til så grov vold og kastet med romerlys og stole efter andre. Der er intet som forsvarer deres handlinger. Jeg ønsker ikke at fordømme et kollektiv af tilhængere, da det kun er en lille gruppe, siger Martin Fredman.
Sikkerhedschefen fortæller også, at der vil komme flere politianmeldelser efter urolighederne.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fik du læst:
- Skal være et af vores dyreste salg
Stort overblik: Sådan fordeles Europa-pladserne
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fjerde afsnit af Blodbold er på banen. Her kan du høre om den helt centrale rolle, Michel Platini spillede, da Qatar fik VM.