Fodboldfan gik forkert på stadion: Levede på gaden i 11 år

60-årig kunne ikke finde tilbage til sin plads på San Siro i Milano efter et toiletbesøg og levede derpå som hjemløs i byen i 11 år, skriver internationale medier

Det kan være svært at finde rundt på det enorme San Siro-stadion i Milano. For en schweizisk fan gik det helt galt i 2004, idet han for vild og siden levede 11 år på gaden, skriver internationale medier. (Foto: Polfoto).
Det kan være svært at finde rundt på det enorme San Siro-stadion i Milano. For en schweizisk fan gik det helt galt i 2004, idet han for vild og siden levede 11 år på gaden, skriver internationale medier. (Foto: Polfoto).
Følg Fodbold

Historien lyder umiddelbart for utrolig til at være sand, men ifølge medier som Gazzetta dello Sport, Schweiz am Sonntag og Dagbladet skulle den være god nok: En nu 71-årig schweizisk fodboldfan, som i 2004 forsvandt under en fodboldkamp i Milano mellem Inter og Basel, er efter 11 år som hjemløs i Milano omsider fundet og sendt hjem til Schweiz.

Rudolf Bantle hedder manden, som var inkarneret Basel-fan, da han sammen med en gruppe venner i 2004 rejste til Milano for at se sit hold spille. Den italienske storklub spillede ugæstfrit Basel ud af banen og førte 4-1 med fem minutter tilbage af kampen, og da rejste Bantle sig for at gå på toilettet. Han vendte aldrig tilbage.

Hooligans angriber Malmö-fans

Det viser sig nu, at Bantle efter at have forrettet sin nødtørft ikke kunne finde tilbage til sine kammerater, og den 60-årige mand stod pludselig mutters alene i Milanos gader med kun 20 euro på lommen. Der levede han i 11 år som hjemløs med hjælp fra lokale i bydelen Baggio. De bragte ham mad og tøj og en lægestuderende tilså ham, hvis han havde brug for det, skriver Gazzetta dello Sport.

En bibliotekar i bydelen, Sergio Mazzarelli, siger til avisen, at han - da Bantle pludselig forsvandt fra gaderne - troede, at den letgenkendelige figur var død.

- Bantle var en legende i dette område. Historien om, at han var faret vild på San Siro (det lokale stadion, red.), blev der snakket om, men ingen vidste, om historien var sand, siger Mazzarelli.

Ronaldo målløs over baneløber: 'Cristiano, kram mig'

Bantle blev meldt savnet og eftersøgt af det schweiziske politi i 2004, men han slap altså for at blive fundet. Hans sympati skiftede under de 11 på gaden i Milano til fordel for de lokale helte, og han fik på et tidspunkt en Inter-spilledragt foræret af lokale studerende, skriver Dagbladet.

Avisen skriver videre, at Bantle selv har anført et massivt ølforbrug som afgørende for, at han kunne holde varmen i Milanos gader. Han skal have nægtet at rejse hjem, selv om han blev genkendt og kontaktet af de schweiziske myndigheder på et tidspunkt. Først, da han som 71-årig blev indlagt på et sygehus med brud på lårbenet, indså han, at tiden var inde til at vende hjem, skriver Dagbladet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby