Annonce:
Annonce:

Fodboldpræsident anklages for massevoldtægt

FIFA har omsider grebet ind, og Yves Jean-Bart risikerer livsvarig udelukkelse 

Yves Jean-Bart har i følge anklagerne i årevis forgrebet sig på purunge piger på det nationale fodboldcenter. Foto:Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix
Yves Jean-Bart har i følge anklagerne i årevis forgrebet sig på purunge piger på det nationale fodboldcenter. Foto:Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

I årevis har 72-årige Yves Jean-Bart voldtaget og misbrugt purunge fodboldpiger på Haitis nationale fodboldcenter i Croix-des-Bouquets. 

Mange af pigerne var jomfruer og flere af dem måtte senere have en abort.

Sådan lyder anklagen mod landets fodboldpræsident, som blot bliver kaldt ’Dadou’. Han har i mere end 20 år regeret enerådigt over sporten i det caribiske land. Overgrebene skulle have fundet sted gennem mange år, men først da den engelske avis, The Guardian, i april bragte de første rystende anklager, begyndte FIFA at reagere.

I maj blev Yves Jean-Bart udelukket fra al fodbold i 90 dage, og torsdag afsluttede FIFA’s egne efterforskere deres arbejde.

Udnytter deres fattigdom

Sagen er nu optaget til dom hos FIFA’s dommere, og Yves Jean-Bart risikerer livsvarig udelukkelse fra al fodbold.

Annonce:

Samtidig udvidede FIFA efterforskningen til også at gælde Yvette Felix, som er hjælpetræner på fodboldcenteret. Hun er foreløbig udelukket i 90 dage.

I tidligere rapporter er det nævnt, at en kvinde på centeret har været med til at udvælge pigerne til Yves Jean-Bart. De blev truet med, at de ville blive sendt hjem, hvis de ikke føjede ham.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kvinder i Haiti kræver retfærdighed for ofrene for fodboldpræsidentens overgreb. Foto: Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix
Kvinder i Haiti kræver retfærdighed for ofrene for fodboldpræsidentens overgreb. Foto: Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix
 

Sagen fik for alvor fart, da Antoine Doret i august stod frem i offentligheden. Han var i 12 år frem til 2014 teknisk direktør i forbundet. Han har over for FIFA forklaret, at han har været vidne til, at ’Dadou’ på det nationale træningscenter misbrugte piger under 18 år.

– ’Dadou’ har gjort sig skyldig i seksuelt misbrug i mange år. ’Dadou’ udnytter deres fattigdom. 

– Pigerne og deres familier er så fattige. Fodbold er nogle gange den eneste måde for dem at nå noget i livet på, sagde Doret til The Guardian.

Annonce:

– Det er på tide, jeg siger noget, og jeg er ikke den eneste. Jeg arbejder sammen med nogle organisationer, der kæmper for kvinders rettigheder. Ved at tale om det offentligt, opfordrer jeg også pigerne til at fortælle om det.

De er bange

– Jeg forstår, at de er bange, for der er ingen, der forsvarer dem. Men det er på tide at afslutte denne æra i vores land. Det er tiden for retfærdighed, siger Antoine Doret.

Han peger også på, at Yves Jean-Bart fik hjælp til sine gerninger af en kvinde, der var ansat på træningscenteret.

– Det var hende, der overtalte pigerne til at have sex med ’Dadou’. Hun er lige så ansvarlig som ham. Jeg stod i spidsen for det nationale træningsanlæg, så jeg ved, hvad jeg taler om,

En tidligere spiller har også bekræftet det hele. Hun udtaler sig dog kun anonymt.

Afviser alt

– ’Dadou’ og kvinden lod som om, at pigerne skulle til lægen, så ’Dadou’ kunne tage dem væk og gå i seng med dem.

Selv har Yves Jean-Bart afvist alle anklager om sexmisbrug.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er FIFA's Maria Claudia Rojas, der har efterforsket sagen mod Yves Iean-Bart. Foto: FIFA.Com
Det er FIFA's Maria Claudia Rojas, der har efterforsket sagen mod Yves Iean-Bart. Foto: FIFA.Com
 

Annonce:

Tyske medier skrev i sidste uge, at selv om Yves Jean-Bart var suspenderet fra al fodbold, fortsatte han alligevel med at komme på centeret, hvor han opsøgte de unge piger om natten. Det skulle fremgå af lækkede telefonbeskeder fra personer i Haitis fodboldforbund. 

Siden 2016 har Haitis fodboldforbund fået knap 40 millioner kroner i støtte fra FIFA. Penge som blandt andet skal bruges til at holde træningscenteret kørende. Men en træner som tidligere havde arbejdet der og igen besøgte det for nyligt var ved at kaste op.

– 10 børn sov i samme rum. Der var ingen lagner, ingen rene toiletter. Hvor er pengene forsvundet hen? De har modtaget millioner i støtte, og så har de ikke engang købt lagner. Centeret er et mareridt. Da FIFA’s inspektører kom på besøg, troede vi, at der ville ske noget, men de sagde ingenting.

Øjenvidner: Præsident sexmisbrugte mindreårige

Udelukker fodboldboss efter sexanklager

Anklager fodboldboss for voldtægt: Måtte have abort

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: