Før EM-premiere: Afviser 30 millioner for dansk teenage-komet

Andreas Skov Olsens drøm om at få fremtiden på plads før åbningskampen ved U21 EM er knust

Andreas Skov Olsens skifte til Real Sociedad er stødt på grund. Foto: Lars Poulsen
Andreas Skov Olsens skifte til Real Sociedad er stødt på grund. Foto: Lars Poulsen

UDINE (Ekstra Bladet): Andreas Skov Olsen har i en alder af bare 19 år lært sin første store lektie.

Klubskifter er aldrig ukomplicerede.

For to uger siden forventede han, at få sin fremtid på plads inden U21 EM-slutrunden startede. Nu må han pakke den drøm sammen.

Selv om Real Sociedad har udarbejdet en meget seriøs og kvalificeret plan for danskerens videre udvikling i Primera Division, så er drømmeskiftet nærmest dødt.

FC Nordsjælland har ifølge Ekstra Bladets oplysninger afvist et bud fra Real Sociedad på 30 mio. kr. for den unge teenage-komet, hvilket har fået spanierne til at spejde i andre retninger frem for at hæve buddet.

- Det er ikke så nemt, som man skulle tro. Når en spiller skal skifte et andet sted hen, er der mange elementer i det. Begge klubber skal jo være enige, og jeg må nok acceptere, at det her ikke når at falde på plads inden slutrunden, siger Andreas Skov Olsen til Ekstra Bladet, som lover, at han ikke kommer til at lide under spekulationerne ved EM.

Andreas Skov Olsen (i midten) er et varmt transferemne oven på en stor sæson for FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen
Andreas Skov Olsen (i midten) er et varmt transferemne oven på en stor sæson for FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen

- Det kommer ikke til at få indflydelse på mig og mit spil. Jeg er rimelig god til at lægge tingene fra mig og fokusere på spillet. Så må jeg jo vente på, at der kommer noget andet, siger han.

Det har er mit første skifte, og jeg er stadig ung. Skal jeg væk fra FC Nordsjælland, skal det være til et sted, hvor der er en klar og god plan for mig. Jeg lader mig ikke blænde af et stort klubnavn. Jeg skal er for ung til at tage af sted for at sidde på bænken. Så vil det give mere mening for mig at fortsætte min udvikling i FC Nordsjælland, siger Andreas Skov Olsen, der går ind i det sidste år af sin kontrakt i FC Nordsjælland.

HUSK, AT DU KAN FØLGE DANMARKS EM-PREMIERE MOD TYSKLAND LIVE PÅ EKSTRABLADET.DK KLOKKEN 21...

Se også: International hæder til Superliga-komet

Se også: Slutspil om FCN-komet: Kan blive den næste Griezmann

Se også: Million-handel på vej? Topmøde om topscorer

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere